Showing 1 Result(s)
Events

Stor succes på Bogforum 2024

Sussi havde tre travle dage på årets Bogforum. Fredag var skolebørnenes dag, og allerede lidt inden åbning bevægede en skoleklasse sig mod forlaget Eudors stand, og Sussi kunne høre læreren sige “Derhenne sidder Sussi Bech, som jeg har fortalt om!” Minutter senere var Sussi i gang med at besvare spørgsmål fra en lang kø af søde elever fra 5.-6. klasse på VerdensBørn Grundskole i Emdrup.

I løbet af weekenden fik Sussi signeret over 100 bøger og hilst på en masse Nofret-fans.

Der var stadig efterspørgsel på “Ørsted” og “Københavnermysteriet”, ligesom folk blev glædeligt overraskede over at høre, at Sussi Bech er på vej med en tegneserie om seismografen Inge Lehmann til foråret 2025.

Herudover var de store sællerter “Den store Finn Sysholm” og “Nofret”-serien. Bogforum havde totalt udsolgt om lørdagen efter at have sat et loft på 17.500 besøgende, og forlaget Eudor kunne også melde om 6,5% højere omsætning end sidste år.