Kom med til en aften, hvor Nærorientalsk Selskab“dykker ned i spændet mellem fantasi og oldtid i en samtale imellem Sussi Bech og arkæolog Rune Rattenborg om inspirationen fra arkæologiske kilder og oldtidens skrifter i Sussi Bechs illustrationer. I løbet af samtalen vil Sussi Bechs tegninger blive sammenlignet med deres videnskabelige baggrund og inspirationskilder – og dialogen vil dreje sig om Sussis arbejde med at kreere fantasirige illustrationer, hendes research og hendes formidling af Mellemøstens oldtid til et bredt publikum.”
Rune Rattenborg er uddannet cand.mag. i Assyriologi fra Københavns Universitet og Ph.D. i arkæologi fra University of Durham.
Tid: 6. december kl. 19.00 Sted: Københavns Universitet, lokale 12.0.37, Amager, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S Billetter:https://www.place2book.com/da/sw2/sales/3o07jz5acx Pris: 100,00 kr. Arrangør: Nærorientalsk Selskab
20/4-2024: Mød Sussi på Moesgaard Museum
Hvis du bor vest for Storebælt, så kan du møde Sussi på Moesgaard Museum til et event i forbindelse med deres aktuelle Egypten-udstilling. Det sker 20. april 2024.
Programmet er en talk fra kl. 14.00 – 14.45 og derefter en halv times bogsignering. Moderator/interviewer er arkæolog Steffen Terp Laursen. Målgruppen er forældre/bedsteforældre med større børn 10 år+.
Steffen laver en kort introduktion til Egypten udstillingen, hvorefter han taler med Sussi om hendes arbejde med Nofret.
Derefter signerer Sussi “Nofret”, “Aida Nur” og sin børnebog “Gravrøverens lærling” i museets butik.
Arrangementet “Sussi Bech: Mit Glyptotek” på Ny Carlsberg Glyptotek i København var en overvældende succes.
Trods strålende solskin havde næsten 120 gæster bestilt billetter til interviewet om Nofret-tegneserien og inspirationen fra Egypten og Glyptoteket. Efter de 45 minutters samtale mellem Sussi og journalist Maja Nyvang var der signering både i festsalen og i Glyptotekets boghandel.
Her nogle stemningsfotos fra arrangementet:
Sussi blev interviewet af journalist fra Kulturen på P1, Maja Nyvang. Foto: Frank Madsen.Sussi kunne bl.a. fortælle om Nofrets søster Kiya, som Akhnaton måske havde et meget tættere forhold til, end forskerne hidtil har troet – et forhold, som Sussi har skildret i Nofret-tegneserien bind 9 og 10. Foto: Frank Madsen.Signering i Glyptotekets boghandel. Foto: Frank Madsen.
Det er nok sidste mulighed overhovedet for at se de to reliefstykker samlet, som til hverdag befinder sig i museer på hver side af Atlanten, og som forskere først for nylig opdagede var dele af samme relief, hvor farao Akhnaton ofrer ænder til Aton sammen med sin andenhustru Kiya (Nofrets søster).
Kiya hænger til daglig på Glyptoteket i København, mens Akhnaton tilhører Metropolitan Museum i New York.
Der bliver rig lejlighed til at opleve Sussi Bech fortælle om sine tegneserier dette forår.
Hele fire events er programlagt i marts og maj, hvor du kan høre Sussi fortælle live om sit arbejde med tegneserierne “Nofret” og “Københavnermysteriet”. Alle events foregår i Storkøbenhavn.
Allerede den 23. marts kl. 19-21 optræder Sussi i Café Comicgarden, hvor hun fortæller om Amarna-tiden og om, hvordan hun har fundet inspirationen til sin tegneserie Nofret og dens figurer i Egyptens gamle relieffer og skrifter.
Foredraget er arrangeret af Fantask og kræver billet. Billetten kan købes her.
Som led i en helt ny arrangementsrække,”Mit Glyptotek”, der sætter fokus på den skabende proces og hvor prominente billedkunstnere, forfattere, dramatikere mv. fortæller om deres proces, inspiration og forhold til Glyptoteket, kan du 13. maj kl. 14.00-15.00 komme og høre Sussi Bech fortælle om sin kunstneriske praksis og sit forhold til Glyptotekets samlinger og særudstillingen ’Amarna – Solgudens by’.
Hvordan kan man genoplive en over 3.000 år gammel kultur? I 13 bind har tegneserieskaber Sussi Bech levendegjort Amarna-tiden i oldtidens Ægypten med den fiktive karakter prinsessen Nofret som omdrejningspunkt.
Vært på dagen er journalist Maja Nyvang Christensen, journalist og vært på Kulturen, P1.
Der er planlagt hele to sceneoptrædender med Sussi på årets Copenhagen Comics i Øksnehallen:
En talk om Nofret-serien og Sussis arbejde med serien gennem 36 år, og et illustreret sceneforedrag om Københavnermysteriet, hvor Sussi sammen med Frank Madsen og Jens Olaf Pepke Pedersen fortælle om arbejdet med serien, hvorefter der vil være signering.
Tidsskriftet PAPYRUS hylder Sussi Bechs NOFRET med 16 siders artikel
Det højt ansete ægyptologiske tidsskrift, PAPYRUS, afsætter i sit nye nummer en tredjedel af bladets sider til en lang, dybdegående analyse og hyldest af Sussi Bechs livsværk, tegneserien NOFRET.
Det er ægyptolog Paul John Frandsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet, der over 16 tætillustrerede sider går i dybden med en beskrivelse og bedømmelse af kunstneren og værket med en faglig viden og indsigt, man kunne unde andre danske tegneserieværker.
Bechs “Nofret” og Wagners “Ringen”
Der lægges ud med en beskrivelse af kunstneren og hendes mangefacetterede virke og en kærlighedserklæring til tegneserien Eks Libris, “der fra 2012-20 var en vigtig grund til at holde Weekendavisen.”
Herefter gør Frandsen sig nogle overvejelser om Nofret-tegneserien og litteraturens muligheder for levendegørelse af historisk stof. Hvor Mika Waltari i sin roman “Sinuhe” lader hovedpersonen være en læge, der har adgang til alle de historiske personer, lader Sussi Bech Nofret være tvillingesøster til farao Akhnatons andenhustru, Kiya.
Frandsen er ved gennemlæsningen af Nofret-tegneseriens 14 bind slået af dens mange lange linjer, og seriens bredde og den kunstneriske udvikling i streg og fortællestil gennem seriens 36 år lange tilblivelsestid “leder mine tanker hen på musikhistoriens største værk, Wagners fire operaer om guld, magt og kærlighed, Ringen. Også her lå handlingsskelettet nogenlunde klart fra begyndelsen, men tonesproget i de sidste to operaer ligger meget langt fra begyndelsen.”
Herefter følger en analyse af tegneseriens genre (“en picaresk roman”), dens konstante træk (“rejse og humor”) og seriens brug af magi og drømme som gennemgående komponenter i fortællingens struktur – alt sammen illustreret med velvalgte billedeksempler fra serien.
For ægyptologer og Det Gamle Ægypten-interesserede er det naturligvis især Nofrets oplevelser i oldtidens Ægypten og særligt Amarna-perioden, der er interessant.
Frandsen beskriver, hvordan vores viden om magtforholdene, intrigerne og sammenbruddet i det 18. dynasti er uhyre mangelfulde, og hvorfor det derfor er meget underholdende at så Sussi Bechs bud på, hvordan det samlede forløb var, og hvordan det kunne være endt. Hvor opfattelsen af Akhnaton tidligere var en fredselskende religiøs mand, har man i dag erkendt, at “hans regime indadtil hvilede på bajonetterne” og at han “støttede sig til mænd uden nogen basis i toppen af den etablerede overklasse og embedsstruktur.” Frandsen giver herefter eksempler på, hvordan denne nye viden formidles i Nofret-serien. “Helt original er handlingen i bind 11, der skildrer første del af den borgerkrig, som Sussi Bech lader perioden ende med.”
Herefter gennemgås personernes udviklingshistorie gennem de mange bind: Nofrets udvikling fra pige til voksen kvinde og “nok så interessant” kongeparret Akhnaton og Nefertitis udvikling fra elskende ægtefæller til dødelige fjender på slagmarken, forårsaget af dynastiske intriger, incest og magtbegær. Mændene i serien beskrives som dummernikker (Horemheb) og “de sidste binds ubestridelige hovedpersoner” (Khaemwese og Eje), der kun udvikler sig til det værre.
Som ægyptolog er Paul John Frandsen naturligvis særlig optaget af Nofret-tegneseriens skildringer af den oldægyptiske virkelighed:
“I løbet af de 36 år, det har taget at afslutte serien, er der sket store forandringer i både tegne- og fortællestil, men samlet set er de tretten bind en imponerende demonstration af Sussi Bechs dybe kendskab til så godt som alle aspekter af det faraoniske Ægyptens kunst og arkitektur, litteratur, religion og meget andet.” Frandsen fremhæver herefter seriens akkurate detaljerigdom, når det gælder vægmalerier, tempeldekorationer, klædedragter, smykker og kultiske begivenheder.
“Sussi Bech har også leveret et ganske originalt bidrag til vores forståelse af det ægyptiske religiøse liv, ved at skildre en Dalfest i Memphis, hvor Atonkultens tilhængere tilmed kommer og ødelægger alt det i dødekulten, der ikke passer ind i det nye religiøse verdensbillede.”
En analyse af stilen i de 14 bind konstaterer en “enkel, tydelig og ofte karikeret” stil i de tidlige bind, men “man skal ikke mange bind ind i historien, førend personerne bliver mere naturalistiske og nuancerede.” Frandsen tillægger det handlingens voksende integration i Amarna-periodens komplicerede historie og Sussi Bechs “stadig dybere kendskab til hele den ægyptiske kultur”.
Hvor de tidlige bind bærer præg af at være tænkt i sider, der skulle stå for sig selv i en avis (Berlingske Søndag), konstateres det, at “fra og med bind 10 synes dette at have ændret sig”: Større format og højere sidetal i de sidste bind “giver plads til større bredde i fremstillingen af et enkelt forløb, det være sig en drøm eller et mareridt eller en flugt i en stridsvogn.”
Frandsen konkluderer, at Nofret-tegneserien ikke alene er “et hovedværk i dansk tegneseriekunst”, men så sandelig også “et interessant bud på, hvorledes vi kan rekonstruere Amarna-periodens fascinerende historie.”
På artikelens sidste seks sider opridses handlingen i de enkelte bind og seriens 36 år lange udgivelseshistorie med enkeltbind og samlebind.
PAPYRUS udgives to gange årligt af Dansk Ægyptologisk Selskab, der er grundlagt i 1978 og i dag har 500 medlemmer i Danmark og udlandet. Bestyrelsesformand er Tine Bagh, ph.d. og museumsinspektør på Den Ægyptiske Samling på Glyptoteket, og i tidsskriftets redaktion sidder en række fagfolk og eksperter i oldtidens Ægypten.
Det er muligt at blive medlem ved at sende en mail til nytmedlem@daes.dk og oplyse navn, postadresse og dag/aften-telefon. PAPYRUS udsendes to gange årligt til medlemmerne og kan desuden lånes på biblioteket.
Ny viden: Tutankhamons invaliditet stærkt overdrevet
Udover Nofret-artiklen byder det nye nummer også på andre spændende indslag: Således fremkommer den engelske ostearkæolog (!) og antropolog Corinne Duhig med “et retsmedicinsk blik på de jordiske rester af Amarnaperiodens kongefamilie” og “hvad ved vi og hvad ved vi ikke”. Hun gennemgår en række publikationer af den ægyptiske ægyptolog Zahi Hawass, der de to seneste årtier har dannet udgangspunkt for en række opsigtsvækkende avisoverskrifter om slægtsskab mellem ægyptiske mumier og forskellige lidelser, som Tutankhamon skulle have lidt af: Ganespalte, skoliose, klumpfod, malaria og lårbensbrud. Duhig når frem til. at billedet af Tutankhamon som nærmest invalid er stærkt overdrevet.
Det sidste bind i Sussis tegneserie om prinsessen Nofrets eventyr i det gamle Egypten får alle de roser med på vejen, der overhovedet kan tænkes, skriverForlaget Eudor på sin forlagsblog.
DBCs – dvs. bibliotekernes – lektøranmelder, Martin W. Hansen, er nemlig ovenud begejstret for det nye Nofret-album:
“Forfatteren har altid være afsender af skyhøj kvalitet, og dette album er ingen undtagelse. Det er en nydelse at have i hånden, at læse sig igennem og en stor tilfredsstillelse at opleve slutningen på Nofrets rejse, efter at have fulgt hendes eventyr i så mange år. Serien er en klassiker på vore tegneseriehylder og har været det længe. Dette bind er en værdig afslutning på serien,” skriver han og slutter af:
“Anbefales uforbeholdent til anskaffelse.”
Bestil det nye Nofret-album direkte fra forlaget
Nofret 13: Tutankhamon er det sidste bind i Nofret-serien og udkom 29. april. Det kan købes her og i alle tegneseriebutikker eller bestilles hos boghandlere over hele landet.
Køb hele Nofret-serien som samleværk
Med det nye Nofret-album “Tutankhamon” har Sussi Bech fuldført sin prisbelønnede tegneserie om den minoiske prinsesse Nofrets oplevelser i oldtidens Egypten.
29. april udkommer det længe ventede 13. og sidste bind i Sussis tegneserie om den minoiske prinsesse Nofret og hendes oplevelser i Egypten på farao Akhnatons tid.
Albummet får titlen “Tutankhamon” og udkommer på forlaget Eudor, der også har udgivet resten af Nofret-serien i samleværket Sussi Bechs Samlede Værker.
Nofret og Tut på flugt ned ad Nilen
Det nye Nofret-album afslutter den igangværende historie-cyklus, hvor Akhnatons Egypten ligger i borgerkrig mellem tilhængere af Amon og Aton.
I “Tutankhamon” befinder Nofret sig igen i stormens øje, da hun sammen med sin stædige nevø Tutankhamon flygter fra Akhnatons militærlejr og forsøger at nå frem til general Horemheb for at få ham til at standse krigen og redde Egypten. Men Akhnatons svigerfar, Eje, er vendt tilbage og tørster nu også efter kongemagten — og det er afgørende for hans plan at sikre sig den unge kronprins!
Sammen med Peter Madsen, Nikoline Werdelin og Jakob Martin Strid udgør hun den lille gruppe af tegneserieskabere blandt værkets knap 8.500 personer.
“Det er folk, der tager deres talent og ambition alvorligt, og som hver især bidrager til at forme eller berige vores tid. De vidner om et Danmark, der gør sig umage, og det er altid værd at hylde og anerkende”, udtaler Bolette Rud. Pallesen fra Gads Forlag, der udgiver bogen.
Sussi er nu færdig med at tegne det nye Nofret album (bind 13). Nu mangler de sidste korrektioner, tekstning og farvelægning, men Forlaget Eudor meddeler, at fans af serien “godt allerede nu kan begynder at glæde sig til april 2022, hvor dette foreløbigt sidste bind i serien udkommer!”
I det nye bind erNofretog hendes nevø, prins Tutankhamon, på flugt fra farao Akhnatons agenter, der jagter de to flygtninge ned ad Nilen. I begyndelsen går det godt, men snart melder problemerne sig.
I begyndelsen af marts bragte vi en artikel med fotos af Sussis arbejde med Nofret bind 13:
Det tyske tegneseriemagasin ZACK bringer fra juni Sussi Bechs tegneserie “Aida Nur” som føljeton.
Hver måned frem til september vil bladets læsere kunne følge med i Sussis spændende kriminalfortælling, hvor danserinden Aida Nur hvirvles ind i dramatiske intriger, da hun ved et tilfælde bliver mellemhandler i ulovligt salg af oldsager fra en hidtil ukendt faraograv.
Handlingen i “Aida Nur” udspiller sig i Kairos kabaret-miljø i Egypten i 1922.
I månederne op til udgivelsen i Tyskland har Sussi scannet alle sine gamle originaltegninger og farvelægninger påny og rettet mange af billederne, så figurer og klædedragter fremstår endnu mere nøjagtige og autentiske, end da “Aida Nur” første gang udkom på dansk i 1991.
I 1985 og i mange år frem var Sussi sammen med Nikoline Werdelin næsten ene om at repræsentere kvindekønnet i tegneseriebranchen, og i en verden fuld af tegneseriefigurer skabt af mænd var Sussis stærke tegneserieheltinderNofret, Aida Nur og Dalila den Drevne et frisk pust.
Handlekraftige kvinder
Op gennem 1980erne begyndte Sussi at blive kendt som “Danmarks kvindelige serieskaber”, ofte i artikler og interviews over temaet “kvinder laver også tegneserier”. Da Sussi i 1994 som den første kvindelige serieskaber modtog Ping Prisen, omtalte Ritzaus Bureau hende som “kendt for sine historier om handlekraftige kvinder fra det gamle Egypten.”
Flere kvinder i tegneserier
I 1997 bragte Det fri Aktuelt artiklen “Kvinde kend dit tegneseriekøn” af Jakob Høyer. Her påpegede Anders Hjorth-Jørgensen, at hvor de mandlige serieskaberes skildring af kvinder ofte begrænsede sig til storbarmede, sensuelle idealbilleder, så var der nu sket et skifte, fordi flere kvinder lavede tegneserier og flere kvinder læste dem:
“Herhjemme ses det med tegnere som Nikoline Werdelin og Sussi Bech, der med henholdsvis Café-striberne og serien omNofrethar mange kvindelige læsere. Kvindelige tegnere ser sig selv, som de er. Der er ikke så meget opstyltet omkring deres billeder af kvinder. Som kvinde er det jo ikke særligt nærende at læse om kvinder, der altid kommer galt af sted og skal hjælpes af mænd.”
I 2021-udgaven af Kraks Blå Bog er der blevet plads til 
