Bind 10, »Kiya«, udkom i 2001. Annemette Suhr, lektøranmelder for bibliotekerne, skrev: »Christian Jacq i tegneserieform – det er Nofret-serien. Sussi Bechs personer er dog temmelig meget mere spændende og levende end mange af den franske ægyptologs, og historien hun fortæller over bind ni og ti i serien er fuldt på højde med en bedre roman. Man tror på at sådan var det.«
Bind 9, »Nattens hævner«, udkom i 1998. Holger Ruppert skrev begejstret i B.T.: »Nofret i topform: Der er kommet meget mere snit over Sussi Bechs prægtige egypter-serie fra det 14. århundrede før vor tidsregning. Nofret, der ligner sin halv-søster til forveksling, bliver opfordret til at overtage sin søsters rolle efter et blodigt snigmord. Det er underholdende og dygtigt rørt sammen. Sussi Bech er stadig suveræn som kvindelig tegneseriekunstner.«
I 1995 udkom bind 8, »Gravrøverne«. Bo Bjørnvig skrev om Nofret i Weekendavisen: »Hun er velskabt og fræk og alle falder for hende – præster, kongesønner, rige købmænd og her i dette album: Gravrøveren Senep. Ren røverhistorie, men uden klichéer – det sikrer blandt andet den kvindelige heltinde imod. Hun er som kvinde prisgivet de stærke mænd omkring hende, dog uden at de nogensinde får krammet på hende. Kun krammet hende, måske.«
I 1992 udkom 6. bind i serien: »Fra Hattusas er Nofret nu kommet til byen Ugarit i det nordlige Syrien. En gammel bekendt fra Kætterkongens hof, den ægyptiske general Horemheb, kommer igen til at spille en væsentlig rolle i Nofrets odyssé. Tryk, farvelægning og tegninger er suverænt flot lavet, og historien er fortalt medrivende og morsomt,« skrev lektøranmelder Birger Hoff fra Indbindingscentralen.
I 1991 udkom femte bind. Ole Lindboe skrev begejstret i Politiken: »Sussi Bechs ’Nofret’ er noget af det mest originale indenfor dansk tegneseriekunst lige nu. I disse tider, hvor mangelen på gode
børnetegneserier er mere end udtalt, er det en fryd at se frem til næste Sussi Bech-album. Begribeligt, at Nofret er solgt til oversættelse i adskillige lande.«
I 1989 vendte Nofret tilbage til sin fødeø, Kreta, hvor hun blev indsat som regent. »Sussi Bech cementerer med Nofret sin position som en af øjeblikkets dygtigste, mest personlige og mest originale danske seriekunstnere. Hendes hovedperson er en af tegneseriens stærkeste og mest markerede kvinder og hendes fortællestil den mest elegante og mest flydende herhjemme,« skrev Jakob Stegelmann i sin anmeldelse i Berlingske Tidende.
Bind 3, »Kætterkongens hof«, skildrer et kupforsøg mod farao Akhnaton. »Der er ikke historisk belæg for et kup mod Akhnaton,« siger Sussi, »men jeg lod mig inspirere af en historisk kilde, der beretter om et kupforsøg mod den senere farao Ramses III.«
Den 30. oktober 1988 kunne Politiken berette: »Hvad køber folk lige nu af børne- og ungdomsbøger? Sussi Bechs Nofret – Kætterkongens Hof er p.t. den mest populære blandt tegneserierne – stadig, hvis man tror, at tallene fra Børnenes Boghandel kan bruges som strømpil.«
I 1987 udkom det andet bind i serien. Jakob Stegelmann anmeldte for Berlingske Tidende: »… en af tegneseriehistoriens mest originale kvindefigurer – så aldeles løsrevet fra både de romantisk feminine og de kulørte onde kvinder, der ellers befolker serierne. Nofret er sin egen skæbnes herre. Hun har sin egen moral, sine egne følelser, ogt selv om hendes kynisme nok er resultatet af en del skuffelser i historiens første del, har den alligevel været en bærende del af hendes personlighed fra starten. Nofret er ganske enkelt en kvinde, der løsriver sig fra alle klichéer.«
I foråret 1986 udkom det første Nofret-album. Politiken skrev begejstret: »Det er en fryd at opleve en intrigant lille-finke som Nofret tage fusen på stribevis af mandfolk,« mens det i Weekendavisen lød: »Noget af det mest professionelle, der tegnes i Danmark. Sussi Bech er en ganske original fortællerske.«