Adamsonstatyetten 2015
Adamsonstatyetten til Sussi Bech

Adamsonstatyetten 2015

adamsonstatyettenSiden 1965 har Svenska Serieakademin uddelt tegneseriens modstykke til Nobelprisen i litteratur: Tegneserieprisen Adamsonatatyetten.

I årenes løb er den blevet tildelt store, internationale navne som Chester Gould, Harvey Kurzman, Charles M. Schultz, Hal Foster, Robert Crumb, Hergé, René Goscinny, Mort Walker, Jean “Moebius” Giraud, Gérard Lauzier, André Franquin, Jacques Tardi, Art Spiegelman, Claire Bretécher, Frank Miller, Bill Watterson, Neil Gaiman, Don Rosa, Enki Bilal, Daniel Clowes, Joe Sacco, Chris Ware,  Frode Øverli, Charles Burns, Garry Trudeau, Jean van Hamme, Alejandro Jodorowsky, Pierre Christin og Jean-Claude Mèzieres. Kun én gang er den gået til en dansk tegneserieskaber, nemlig Peter Madsen i 2010.

Så det var med stolthed, at Sussi i oktober 2015 tog imod Adamsonstatyetten i akademiets 50. jubilæumsår. Det skete ved en gallafest i Stockholm, hvor også franske Marjane Satrapi modtog prisen, der blev uddelt dobbelt i anledning af jubilæet. Således modtog samtidig Malin Biller og Peter Bergting hver sin svenske statuette.

Adamsonstatyetten tilldelas Sussi Bech, Danmark, för hennes mångåriga komiska äventyrsserie om den kretensiska prinsessan Nofret och hennes äventyr i det forna Egypten. Bech är en lika intelligent som schvungfull serieskapare och hon räds inte att förmedla sina genuina egyptologiska kunskaper och väva in egna spännande teorier om Nefertiti och andra tidens gestalter.

Adamsonstatyetten er en unik, håndskåret træfigur af den svenske tegneseriefigur, Adamson. Det er hvert år træskæreren Urban Gunnarsson, der snitter de figurer, der uddeles ved ceremonien. Sammen med sin søster har han atalier og butik, Gunnarssons Träfigurer, på Drottninggatan 77 i Stockholm.

 

Billede fra prisoverrækkelsen fra Svenska Serieakademins website. På scenen er det (fra venstre) Lasse Åberg, Sture Hegerfors, Sussi Bech og Johanna Koljonen. Flere fotos her.

Adamsonstatyetten til Sussi Bech