Showing 144 Result(s)
Events, Nyhed

Mød Sussi Bech på Bogforum 2025

Bogforum 2025 har masser af tegneserier på programmet – ikke bare i Forlaget Eudors stand (B5-014 i Børnebogforum), hvor Sussi Bech og Frank Madsen sidder og signerer alle tre dage, men også i E-hallen, der igen i år danner ramme om Bogforum Comics og Comics Scenen, ligesom en lang række tegneserieforlag og tegnere er til stede i de forskellige haller med egne stande.

Disse tegneserierelaterede forlag og standholdere er på Bogforum 2024:

B-hallen (Børnebogforum)
Alvilda, Cobolt, Eudor, Carlsen, Gyldendal, Story House Egmont

C-hallen (Voksenbogforum)
Alvilda, Bibelselskabet, Gad, Mellemgaard, Zoom

E-hallen (Bogforum Comics)
Af-art, Sofie Tornemark, Cobolt, Baggaardsbaroner, Faraos Cigarer, Forlæns, Disneyana, Jacob Rask Nielsen, Luxiva, The Animation Workshop – Grafisk Fortælling

Desuden har en række tegneserietegnere bord i Artist Alley, der ligger i E-hallen – bl.a. Erik Knipper, Grethe B, Gunnar Wille, Kimikawa, Aidan Axel, Jacob Rask Nielsen, Luxiva og Rasmus Julius.

 

 

Signeringer på Eudors stand

På Forlaget Eudors stand B5-014 i B-hallen har vi alle tre dage et tætpakket signeringsprogram (opdateres):

Fredag den 7. november
10:00-18.00 Sussi Bech signerer hele dagen
10:00-18.00 Frank Madsen signerer hele dagen

Lørdag den 8. november
10:00-18.00 Sussi Bech signerer hele dagen
10:00-18.00 Frank Madsen signerer hele dagen
11:00-14:00 Sussi Bech og Helle Houkjær signerer “Inge Lehmann”
14.00-15.00 Simon Petersen signerer
15.00-16.00 Karl-Erik Thomsen og Mikael Nielsen signerer “Grysse og fredagsslikket der forsvandt”

Søndag den 9. november
10:00-17.00 Sussi Bech signerer hele dagen
10:00-17.00 Frank Madsen signerer hele dagen

Sussi og Frank har også medbragt mapper med originaltegninger, som kan købes til store og små priser.

 

COMICS : Tegneserier på Bogforum 2023

Sted

Bella Center Copenhagen
Center Boulevard 5
2300 København S

Køb billet online her.

Transport

Metro: M1 til Bella Center Station
Bus: 77, 68, 34, 33, 18

Events

Kom til forfattersamtale om Inge Lehmann med Sussi Bech og Hanne Strager 1. oktober

Update pr. 26/9: Arrangementet er nu flyttet til bibliotekets store sal, så der er plads til yderligere 30 tilhørere.

Den 1. oktober indbyder Birkerød Bibliotek til en spændende forfattersamtale med Hanne Strager og Sussi Bech, der begge skrevet en biografi om seismologen Inge Lehmann, der i 1936 påviste Jordens inderste kerne.

“Hvordan fortæller man historien om en kvinde, der ændrede vores syn på Jordens indre – men som verden næsten glemte? Mød Hanne Strager, mangeårig forsker og prisvindende videnskabsformidler, der i 2022 udgav den anmelderroste Inge Lehmann-biografi ’Skyggezone’, der netop er udkommet på engelsk. Samt Sussi Bech, prisbelønnet tegneserieskaber og Birkerødborger, der i foråret 2025 udgav den flotte graphic novel ’Inge Lehmann – Jordens inderste kerne’.

I samtale med formidler ved biblioteket Cæcilie Helmer Madsen, kommer vi ind i både forskerens og kunstneres fortælleværksted: Hvordan bringer man en historisk person til live, så hun taler til os i dag?”

Se omtalen på bibliotekets hjemmeside.

1. oktober 2025
19:00 – 21:00
Adgang: 50 DKK

Birkerød Bibliotek
Stationsvej 38
3460 Birkerød

Hent billet

Inge Lehmann Sussi Bech Helle Houkjær
Events, Nyhed

“Kæmpe anbefaling til alle biblioteker!”

Bibliotekernes lektøranmeldelse af Sussi Bechs og Helle Houkjærs nye tegneserie, Inge Lehmann – Jordens inderste kerne, landede på forlagets bord i går, og den er utrolig positiv læsning:

“Det er en vildt spændende og samtidig meget overskuelig biografi. Inge Lehmanns historie er spændende, og Sussi Bechs fortælling og tegninger vækker den virkelig til live,” skriver bibliotekernes lektøranmelder, der også har stor ros til Helle Houkjærs efterord, der er “nemt at forstå” og “godt illustreret”.

Bibliotekar Katrine Skovgaard Rasmussens anmeldelse munder afsluttes med en “kæmpe anbefaling til alle biblioteker.”

Tegneserien står allerede på 38 biblioteker og vil sikkert finde vej til endnu flere i den nærmeste fremtid.

Mød Sussi og Helle på Copenhagen Comics

Hvis du ikke har tålmodighed til at vente og gerne vil have dit eget eksemplar af “Inge Lehmann” stående, så kan du købe tegneserien i alle tegneseriebutikker, bestille den hos den nærmeste boghandler eller her i vores webshop.

Du kan også besøge Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen Comics, hvor Sussi og Helle sammen signerer “Inge Lehmann”-tegneserien i Eudors stand lørdag den 7. juni mellem kl. 11 og 14. Mere om dette i et senere opslag.

Festivalen afholdes i Valbyhallen 7.-8. juni. Billetter fra DKK 80,00 på Biletto.

Copenhagen Comics er Danmarks største tegneseriefestival. Den har eksisteret siden 2004 og har foreløbig fundet sted 11 gange, senest i 2024 med 4500 besøgende.

Valbyhallen
Julius Andersens Vej 3
2450 København SV

Events, Nyhed

Mød Sussi Bech på Robot & Science Festival i Odense 23.-25. maj

Eudor på Copenhagen Comics 2022. Foto af Fredrik Strömberg.
Eudor på Copenhagen Comics 2022. Foto af Fredrik Strömberg.

Sussi og Forlaget Eudor er med på dette års Robot & Science Festival i Odense, der afholdes i Kongens Have 23.-25. maj.

Se plan og program for festivalen her.

Festivalen tiltrak 15.000 besøgende i 2024, der oplevede den nyeste teknologi og innovative projekter indenfor teknologi, robotter og videnskab, præsenteret af virksomheder, startups og universitetsfolk.

Tegneserier På festivalen kan du møde fire af Eudors navne indenfor videnskabstegneserier: Sussi Bech, Ingo Milton, Frank Madsen og Niels Roland (kun lørdag). Ingo og Sussi holder oplæg om tegneserierne “Ørsted” og “Inge Lehmann” lørdag, og alle dage kan du møde dem i Eudors stand i Meta Maker-teltet, hvor du kan Eudors tegneserier til messepriser og med en personlig signatur.

På festivalen kan du også møde tegneren Henriette Westh, der står bag tegneserien Dortheas overlevelser

Udover robot & science aktiviteter vil der også være en bred vifte af kulturaktiviteter, der tilsammen gør festivalen appellerernde til et bredt, folkeligt publikum, så endnu flere borgere møder branchen. I Kongens Have vil der således være en stor scene med diverse musikindslag, forskellige udstillinger og atmosfære rundt omkring på pladsen, internationalt gadeteater, biodiversitetsaktiviteter, streetfood marked osv.

Og når du alligevel er i Odense, så besøg også det nærliggende Danmarks Jernbanemuseum, hvor Sussi og Frank har tegnet børneuniverset Koblingerne om de seks lokomotiver, der bor i remisen på museet.

Robot & Science Festival 2025
Kongens Have
5000 Odense C

På festivalen kan du møde Sussi Bech, Frank Madsen, Ingo Milton og Niels Roland.

inge lehmann,science,signering,sussi bech.
Events, Nyhed

INGE LEHMANN signering i Faraos Cigarer 9. maj

Herover: Sussi Bech og Helle Houkjær signerer “Inge Lehmann” i Faraos Cigarer den 9. maj kl. 16–18.

Kom til signering i Faraos på Strøget den 9. maj!

På fredag 9. maj udkommer tegneserien Inge Lehmann – Jordens inderste kerne, og vi har allieret os med Danmarks største tegneseriebutik, Faraos Cigarer, der åbner dørene til deres butik på Strøget i København (Vimmelskaftet 47-49) for en signeringsevent i tidsrummet 16.00 til 18.00.

Her vil kvinderne bag tegneserien, Sussi Bech og Helle Houkjær, sidde og signere “Inge Lehmann”, som selvfølgelig kan købes i butikken.

Så kom og hils på Sussi og Helle og få en signering og en snak om jordskælv, tegneserier og seje kvinder i videnskaben!

Faraos Cigarer
Vimmelskaftet 47-49
1161 København K

Events

Stor succes på Bogforum 2024

Sussi havde tre travle dage på årets Bogforum. Fredag var skolebørnenes dag, og allerede lidt inden åbning bevægede en skoleklasse sig mod forlaget Eudors stand, og Sussi kunne høre læreren sige “Derhenne sidder Sussi Bech, som jeg har fortalt om!” Minutter senere var Sussi i gang med at besvare spørgsmål fra en lang kø af søde elever fra 5.-6. klasse på VerdensBørn Grundskole i Emdrup.

I løbet af weekenden fik Sussi signeret over 100 bøger og hilst på en masse Nofret-fans.

Der var stadig efterspørgsel på “Ørsted” og “Københavnermysteriet”, ligesom folk blev glædeligt overraskede over at høre, at Sussi Bech er på vej med en tegneserie om seismografen Inge Lehmann til foråret 2025.

Herudover var de store sællerter “Den store Finn Sysholm” og “Nofret”-serien. Bogforum havde totalt udsolgt om lørdagen efter at have sat et loft på 17.500 besøgende, og forlaget Eudor kunne også melde om 6,5% højere omsætning end sidste år.

Events

Mød Sussi Bech på tegneserie-festivalen ArtBubble i DOKK1 21.-22. september

Weekenden 21.-22. september står Aarhus i tegneseriernes tegn, når DOKK1 åbner dørene for Art Bubble, Danmarks hyggeligste tegneseriefestival. Danske og internationale tegneserieskabere er til stede – Eudors stand med Sussi Bech finder du i Store Sal oppe ved caféen.

Eudor har alle forlagets nye tegneserieudgivelser med: Den store Finn Sysholm, Niels Bohr – Kvantespring i København, Peter og Perle 6, Karatepolitiet, Hattrick, Aida Nur, Københavnermysteriet og Nofret 13: Tutankhamon – men også hele backlisten: Nofret – Samlede historier I-IV, Ørsted – Han satte strøm til verden, Dalila den Drevne, Runernes verden, Punk Life Crisis og billedbøgerne om Koblingerne, lokomotiverne fra Danmarks Jernbanemuseum.

Så kom og gør en god handel, få en snak med Sussi og de andre tegnere og en signatur og en lille tegning i dine bøger.

Sussi Bech medbringer også en mappe med originaltegninger fra Kaj og Andrea, Nofret og hendes andre bøger og tegneserier til store og små priser.

Vi ses i Aarhus!

Og hvis du ikke har mulighed for at hilse på Sussi til Art Bubble i Aarhus, har Eudor 1.-3. november stand på Bogforum i Bella Center i København, hvor Sussi også vil være til stede alle tre dage.

Eudors stand på Art Bubble 2023.
Events

Mød Sussi Bech på Moesgaard Museum 20. april

Den 20. april kan du møde Sussi Moesgaard Museum til en event i forbindelse med museets store Egypten-udstilling.

Programmet er en talk fra kl. 14.00 – 14.45 og derefter en halv times bogsignering. Moderator/interviewer er arkæolog Steffen Terp Laursen, der er arkæolog på Moesgaard Museum og har været involveret i tilrettelæggelsen af Egypten udstillingen. Han udgraver og forsker i landene i den arabiske golf bl.a. i Kongehøjene i Bahrain.

Målgruppen er forældre/bedsteforældre med større børn 10 år+.

Steffen laver en kort introduktion til Egypten udstillingen, hvorefter han taler med Sussi om hendes fascination af oldtiden og af Egypten, om hendes årelange arbejde med tegneserien Nofret og hvordan tegneserien har taget form.

Bogsignering

Derefter signerer Sussi “Nofret”, “Aida Nur” og sin børnebog “Gravrøverens lærling” i museets butik.

Moesgaard Museum
Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg


Herunder: Fra den velbesøgte talk om Nofret i Glyptotekets festsal maj 2023.

 

Events

2.-28 januar: Nofret-udstilling på Gladsaxe Bibliotek

Følg Sussis arbejde med den ikoniske serie gennem 36 år

I jaunar måned slår Gladsaxe Bibliotek dørene op for udstillingen Sussi Bechs Nofret.

“Over 19 store plancher fortæller Sussi Bech, en af Danmarks allerstørste tegneserieskabere, om arbejdet med sit livsværk, tegneserien om Nofret. Sussi fortæller om at starte som kvindelig serieskaber i en mandsdomineret branche, om at lave en serie med en kvinde som hovedperson og om sine kreative overvejelser i arbejdet med serien gennem 36 år, fra bind til bind og gennem sejre og nederlag.”

Om arrangementet

Gladsaxe Hovedbibliotek
Forhallen
Adgang hele dagen
For alle
Gratis

Events

Sussi udstillet på Centre Belge de la Bande Dessinée

21. december åbnede udstillingen “La BD danoise vers de nouvelles aventures” på Centre Belge de la Bande Dessinée, det belgiske tegneseriemuseum i Bruxelles.

Udstillingen, der er kurateret af Art Bubble og tidligere har været udstillet på DOKK1 i Aarhus, viser værker af Henrik Rehr (Dostoïevski-Le Soleil Noir), Palle Schmidt (Stiletto), Lars Kramhøft (Noget frygteligt er altid lige ved at ske), Lina Rosé Saxtorph (Anepantla), Bjørk Matias Friis (Midgårdsskrøner), Lars Jakobsen (Mortensens mondæne meritter), Nikolaj Lauritzen (Harald Bluetooth) og Tatiana Goldberg (Kijara).

Frank Madsen og Sussi Bech er repræsenteret med tegneserien Eks Libris.

Udstillingen er sponsoreret af Danske Tegneserieskabere.

Udstillingen slutter 7. januar.