Interview med Sussi i Nummer9
Sussi Bech fotograferet af Carsten Olsen.

Interview med Sussi i Nummer9

Sussi Bech. Foto: Carsten Olsen.

Herover: Sussi Bech fotograferet af Carsten Olsen.

Morten Tjalve fra tegneseriesitet Nummer9 har interviewet Sussi i anledning af, at Forlaget Eudor i 2019 udsender intet mindre end 3 udgivelser med Nofret: Bind 4 og 5 af Sussi Bechs Samlede Værker og et helt nyt Nofret album til september. Interviewet har fået overskriften Sussi Bechs rødstrømpebørn.

Barn af rødstrømpebevægelsen

 
Du skriver i ekstramaterialet, at du er barn af rødstrømpebevægelsen. Hvis jeg nu siger, at det kan man godt mærke i dine tegneserier, hvad tænker du så?

Jamen, jeg var jo et barn af rødstrømpebevægelsen. Den blomstrede i 70’erne, hvor jeg var teenager. Dalila den drevne er et eller andet sted udtryk for en 70’er tankegang, selv om den foregår i et muslimsk Tusind og én Nat-samfund, hvor der virkelig ikke var meget plads til kvindefrigørelse. Så hun handler på trods. Dengang var det bare meget oppe i tiden, at der hele tiden var fokus på kvindefrigørelse. Der var mange ting, der skulle kæmpes for i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

Kvinders frihed

 
Dine heltinder er vel også børn af den tid?

Det er de helt klart. I Dalia den drevne, som er udsprunget af en Tusind og én Nat-historie, er rammerne meget stramme. Kvinder dengang havde vitterlig ikke meget plads at bevæge sig på. Derfor fandt jeg det også lettere senere at skrive om kvinder i det gamle Egypten, hvor kvinderne havde mere frihed. Det var én af grundene til at jeg skiftede fra det Tusind og én Nat-inspirerede til Nofret og Egypten.

Læs hele interviewet på Nummer9.

Sussi Bechs Samlede Værker

Sussi Bechs Samlede Værker

 

Nyt Nofret album fra Sussi Bech

Nyt Nofret album til september

Sussi i gang med en af albummets sidste sider.

sussi-bech

Sussi Bech er færdig med et nyt Nofret album. Hun mangler kun at rette de 60 sider igennem og tekste serien.

Nyt Nofret album er en ‘origin-fortælling’

 
Albummet er en såkaldt “origin”-beretning, der fortæller om, hvordan Nofret bliver fanget af pirater, solgt til slavehandlere i Levanten og tvangsgift med en gammel gris fra Babylon. Sussi har arbejdet på albummet siden 2015.

Det nye Nofret album udkommer omkring 1. september på Forlaget Eudor.

Formatet og udstyret bliver det samme som Sussi Bechs Samlede Værker.

Sussi har tegnet store dele af albummet på sin Cintiq 22HD tegneskærm.

Sussi har tegnet store dele af albummet på sin Cintiq 22HD tegneskærm.

Nofret 6 Den hemmelige traktat horemheb levanten hititterne

“Sussi Bech er en tegneseriekunstner i verdensklasse”

tegneserier-nofret-sussi-bech

Herover: Scene fra Nofret-albummet “Den Hemmelige Traktat”, der er med i Sussi Bechs Samlede Værker bd. 4.

“En yderst velkommen genudgivelse af den prisbelønnede tegneserie om den ukuelige og selvbevidste minoiske prinsesse Nofret og hendes eventyrlige liv,” skriver bibliotekar Jytte Kjær Schou i sin anmeldelse af Sussi Bechs Samlede Værker bind 3 og 4, som Litteratursiden.dk bringer i denne uge.

“Illustrationerne er flotte og fyldt med detaljer og ifølge eksperter helt i overensstemmelse med de arkæologiske fund. Historierne følger stort set de historiske perioder med enkelte tidsforskydninger. De er uhyre underholdende, fyldt med dramatik og med indslag af humor.”

sussi-bech

“Tegneseriekunstner i verdensklasse”

 
“En stor fordel ved serien er Sussi Bechs egne fyldige kommentarer, der fortæller om de historiske perioder og viser tidligere skitser og hendes arbejdsmetoder. Sussi Bech er en tegneseriekunstner i verdensklasse, og hendes heltinder er bestemt et bekendtskab værd.”

Litteratursiden.dk er bibliotekernes website om litteratur.

Dalila den Drevne udsolgt

 
Anmeldelsen kommer samtidig med, at 1. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, Dalila den Drevne, nu er totalt udsolgt fra forlaget. Et nyt oplag er under forberedelse og udsendes samtidig med bind 5, der udkommer til september.

Indtil da kan “Dalila den Drevne” stadig fås i tegneseriebutikkerne Faraos Cigarer, Fantask, Fyns Antikvariat og Stribeladen,  så længe lager haves.