Mød Sussi i Faraos Cigarer og Fantask 2/9 og 7/9!

Mød Sussi i Faraos Cigarer og Fantask 2/9 og 7/9!

Sussi Bech nefriti angoulemeSussi er topaktuel med 3 nye tegneseriealbum og en billedbog i september. Nu kan du møde hende, købe hendes nye bøger og få en signatur, når hun i anledning af det nye Nofret-album, “Slave i Levanten”, besøger Faraos Cigarer og Fantask i København:

Faraos Cigarer 2/9 kl. 16.00-17.30

Signeringsarrangement i Faraos Cigarer med Sussi Bech og Frank Madsen
Skindergade 28, København K
https://www.faraos.dk/omos/signeringsarrangement

Mandag den 2. september bliver en stor dag for danske tegneseriefans.
Her udkommer nemlig det længe ventede nye bind i Sussi Bechs populære serie om Nofret. Ikke bare det men samme dag udkommer også en ny samling af den kendte tegneseriestribe “Eks Libris” af Frank Madsen og selvsamme Sussi Bech.
Det fejrer vi med et signeringsarrangement, hvor man kan møde både Sussi Bech og Frank Madsen og få signeret sit eksemplar.
Arrangementet er gratis og foregår i Faraos Cigarers afdeling for tegneserier på dansk i Skindergade 28, København K.
Du kan være med fra kl. 16.00.
Alle er velkomne.

Fantask 7/7 kl. 12.00-14.00

Nofret signering i Fantask med Sussi Bech
Sankt Peders Stræde 18, 1453 København K
https://www.fantask.dk/article.asp?itemid=1229

I starten af september sker der noget stort i dansk tegneserieregi! Der udkommer et spritnyt ”Nofret” album nummer 0: ”Nofret- Slave i Levanten”. Sussi Bech vender tilbage til sin populære heltinde med et afsluttet 80 siders album, der genfortæller Nofrets oprindelseshistorie: ”Nofret og hendes søster Kiya bliver samlet op af skruppelløse pirater under en bådtur ud for Kreta. Snart bliver de skilt fra hinanden. Nofret bliver ført til havnebyen Byblos på den libanesiske kyst, hvor hun bliver solgt til en slavehandler. Nu begynder en umenneskelig march i lænker gennem Levantens cederbevoksede skove og brændende ørken. Kun venskabet med de andre slaver holder Nofrets mod oppe, mens de bevæger sig mod handelsbyen Tadmor. Men assyrerne er på krigsstien.” Vi vil selvfølgelig gerne være med til at fejre Nofret i Fantask og derfor har vi inviteret Sussi Bech ind til et event d. 7/9 kl. 12-14. Kom og få det nye album signeret.

BAM! Børnelæseevent

Mød Sussi på BAM! i Holbæk 31/8

BAM! Børnelæseevent31. august kl. 10-14 kan du hilse på  Sussi, købe hendes bøger og få en signatur, når hun besøger BAM! Børnelæseevent i Holbæk.

Du finder Sussi på Forlaget Eudors stand på BAM!s messeområde i Slotscentret Holbæk. Her vil hendes billedbøger og tegneserier, også den nyeste “Nofret – Slave i Levanten”, være til salg sammen med originaltegninger til Kaj og Andrea, Nofret, Aida Nur mm.

Her er den foreløbige liste over dem, du kan møde på BAM! Børnelæseevent:

Sussi Bech
Frank Bruun Madsen
Flemming Andersen
Rune Fleischer
Rasmus Julius
Niels Voss Boldvig
Tatiana Goldberg
Eric Knipper
Thomas Friis Pedersen
Árni Beck Gunnarsson
Lars Jakobsen
Mik Breuning
Martin Flink
Sidsel Schomacker
Bjørk Matias Friis
Forlaget Eudor
Forlaget Fabel
Forlaget Forlæns
Forlaget Bolden
Mais & Co.
Fantask
Disneyana+
Forfatterskolen for Unge og FGK

BAM! er et børnelæseevent, hvor børn kan opleve et væld af læsemuligheder i form af bøger og tegneserier. Formålet er at støtte børns læring og trivsel, men også at samle penge ind på vegne af Lions Club Holbæk til Hospitalsklovnene. F.eks. går standholdernes deltagergebyr til dette formål.

LØRDAG d. 31.8. kl. 10.00-14.00. Slotscentret Holbæk, Slotsvolden 7, 4300 Holbæk