Ros fra Søren Vinterberg til Sussi Bechs Samlede Værker
Søren Vinterberg fra Politiken anmelder tegneserier Sussi Bechs Samlede Værker i Weekendavisen

Ros fra Søren Vinterberg til Sussi Bechs Samlede Værker

“Har man ondt af kvinders lod i Mellemøsten – og det er der jo adskillige gode grunde til at have – så kan det kun virke opmuntrende at læse Sussi Bechs skildringer af kvinder som Dalila den Drevne, hendes datter Zainab, den oldegyptiske tempeldanserinde, faraohustru og middelhavsfarer Nofret eller den næsten nutidige mavedanserinde Aida Nur. Det er nemlig kvindfolk, der ikke sådan lader sig kue.”

Ordene er Søren Vinterbergs i hans anmeldelse af Sussi Bechs Samlede Værker 1-3, som Weekendavisens bogtillæg bragte 11. januar, fornemt opsat henover to sider.

Er der nogen, der fortjener at få sine Samlede Værker udgivet, er det hende,konkluderer han til sidst – og det kan man jo hverken være uenig i eller utilfreds med.

Hele anmeldelsen kan læses online på Weekendavisens hjemmeside.

Søren Vinterberg fra Politiken anmelder tegneserier Sussi Bechs Samlede Værker i Weekendavisen

 

 

Dalila den Drevne

Pipalukbooks: 5 stjerner til Dalila den Drevne

Dalila den DrevneBogbloggen Pipalukbooks har anmeldt Sussis “Dalila den Drevne” og er meget begejstret: 5 ud af 5 stjerner får den farvelagte luksusudgave fra forlaget Eudor og bl.a. følgende skudsmål:

“Selve tegneserien handler om Dalila Den Drevne, som snyder hele byen på de sjoveste måder, for at få det job hendes mand havde før han døde. Jeg elskede den måde hun lavede alle de ting hun gjorde. Det var ikke med vold og magt, men hun spillede meget på at folk var godtroende overfor hende, hvilket altid endte galt for de stakkels mennesker. Hun er tegnet så godt og jeg kan slet ikke forstå at jeg ikke er hoppet ned i Sussis tegneserier før, for den her skriger på at jeg skal læse mange flere af hendes tegneserier. Den har gjort mig meget nysgerrig på hvad hun ellers har lavet og hvad hun vil skrive i fremtiden. Jeg må straks efter denne anmeldelse ind og se om biblioteket skulle have nogle flere af hendes værker. Jeg ønsker virkelig at læse mere af hende.”

Pipalukbooks har placeret Dalila den Drevne på sin liste over de 10 bedste bøger i 2016.

Læs resten af anmeldelsen på Pipalukbooks.