Nofret – En prinsesse fylder 40
I år er det præcis 40 år siden, det første bind i Sussi Bechs Nofret-tegneserie udkom. Med Flugten fra Babylon trådte en helt ny type heltinde ind på den danske – og internationale – tegneseriescene: en egyptisk-kretensisk prinsesse, der nægtede at spille efter mændenes regler og i stedet fulgte sine egne drømme.
I denne tidslinje kan du følge seriens kreative udvikling fra begyndelsen i 1986 og helt frem til i dag, hvor den danske tegneserieklassiker fejrer sit 40-års jubilæum.
1986 – 2026
Nofret 40 år
Idéen til Nofret-tegneserien fik Sussi allerede, da hun som teenager fattede interesse for det gamle Egypten. »Hovedpersonen skulle naturligvis være en kvinde. Jeg lod Nofret komme fra det minoiske Kreta og serien foregå omkring 1.360 f.Kr., hvor farao Akhnaton regerede sammen med sin smukke førstehustru Nefertiti. For at lette adgangen til faraos palads lod jeg Nofret være søster til hans andenhustru Kiya, mor til faraos eneste søn, Tutankhamon.«
I 1985 begyndte Berlingske Søndag af bringe den første historie, »Flugten fra Babylon«, med en side hver uge. Den afløste »Zainab«, men det var på et hængende hår. »Først fik jeg at vide fra PIB Copenhagen, at Berlingske ikke ville have serien, men det var åbenbart en misforståelse, for pludselig kom Jakob Stegelmann farende ind på tegnestuen og spurgte, hvor min nye serie blev af. Så han var Nofrets redningsmand.«
Oprindelig hed serien »Nefer«, der betyder »den skønne« på oldegyptisk. Men få uger efter, serien var startet i Berlingske, blev Sussi ringet op af en dame fra Jylland. Hun havde nogle år forinden købt navnet Nefer, som hun var stødt på i Mika Waltaris bog »Sinuhe Egypteren«. Bodil Nefer ville ikke dele navn med en tegneseriefigur og truede med fogedforbud. Hun fortalte stolt, at hun tidligere havde forsøgt at tvinge firmaet bag de populære Nefa-lygter til at skifte navn. Forlaget Carlsen lagde sig fladt ned og bad Sussi finde på et nyt navn. Det blev Nofret.
Logoet til Nofret-serien blev skabt med hjælp af Ingo Milton. Det var baseret på skriften »Goudy«, men modificeret med selvstændige designelementer.
Sussi Bech om sin skriveproces: »Jeg starter med den overordnede ide. Så skriver jeg alle de ideer ned, der melder sig omkring dette hovedtema. Når skriveblokken er fuld af nedkradsede noter og små ulæselige tegninger og plottet nogenlunde klar, kommer næste fase. Med en stak A4-papir går jeg i gang med at indpasse ideerne fra blokken i billedforløb. Jeg disponerer handlingen, så hver side har en handlingsafrunding eller cliffhanger. Ofte kan jeg finde på at klippe siderne i stykker og sætte dem sammen igen som puslespilsbrikker. Når manuskriptet er helt på plads, begynder jeg på selve rentegningen.«
I foråret 1986 udkom det første Nofret-album. Politiken skrev begejstret: »Det er en fryd at opleve en intrigant lille-finke som Nofret tage fusen på stribevis af mandfolk,« mens det i Weekendavisen lød: »Noget af det mest professionelle, der tegnes i Danmark. Sussi Bech er en ganske original fortællerske.«
Da farverne til »Flugten fra Babylon« skulle scannes, valgte Carlsen af uransagelige årsager et mærkeligt, lille, uprofessionelt reprofirma i Spanien. Alle figurerne kom til at ligne grønne marsmand, men i stedet for at scanne om satte forlaget deres egne folk til at kratte rasterprikker væk i den blå trykfilm. Trods alle disse problemer blev »Flugten fra Babylon« overmåde godt modtaget. Først i Eudors samlebind, Nofret – Samlede historier I, fra 2018 kunne læserne opleve de rigtige farver.
I »Flugten fra Babylon« ender Nofret hos en slavehandler i Byblos, der sælger hende videre til en rig babyloner, som om hun er en vare på linje med nogle krukker vin. Gennem hele bind 1 bliver Nofret narret og udnyttet af mændene, og til har hun mistet troen på kærligheden og tænker kun på at mele sin egen kage. »Det er nok det mest feministiske tegneseriealbum, jeg har lavet. I 1985 virkede slavehandel som noget fra en fjern fortid, men for nylig dukkede handelen med kvinder igen op i nyhedsbilledet i forbindelse med ISIS og drømmen om et kalifat.«
Arbejdet med de første Nofret-historier foregik på Tegnestuen Gimle i København – i begyndelsen i en fugtig, rottefyldt baggård ved det gamle grønttorv på Israels Plads og fra 1985 i mere mondæne lokaler på 2. sal direkte over Café Sommersko. »Vi var en 6-7 stykker, der alle arbejdede professionelt med tegneserier og illustration, bl.a. Peter Madsen, Per Vadmand, Frank Madsen, Ole Munk Rasmussen og Ingo og Freddy Milton.«
Farvelægningen af de første ni bind foregik med pensel og vandfarve på blåkopi. Himle og andre farveovergange blev sprøjtet op med airbrush. Her er Sussis og Franks kat Kurt taget med på Tegnestuen Gimle i efteråret 1986. Sussi arbejder på »Amons gemalinde« side 36. Nu er Akhnaton og Nefertiti kommet med i serien.