Nofret – Samlede historier IV udkommer 26. april. Dette bind er på 184 sider og samler Nofret-historierne Kiya, Bagholdet i Tempelsøen og Nilens fange.

Hermed er hele Nofret-serien genudgivet s0m 4 luksussamlebind, der hver indeholder 3 Nofret-historier samt mere end 120 siders ekstramateriale med masser af eksempler fra Sussis arbejdsproces, skitser og aldrig før offentliggjorte tegninger.

Se med, når vi blader i de 4 samlebind i videoerne herunder:

Nofret – Samlede historier I

Nofret – Samlede historier I udkom efteråret 2018 og indeholdt de tre første bind i Nofret-serien: Flugten fra Babylon, Amons gemalinde og Kætterkongens hof. Og for første gang kunne publikum opleve Sussis farvelægning af Flugten fra Babylon, sådan som Sussi oprindeligt havde tænkt sig den. Reproduktionen blev i 1986 udført temmelig skandaløst af en reproanstalt i Spanien. Forlaget Eudor genskabte historien ud fra helt nye indscanninger af Sussis originale stregtegninger og farvelægninger. Forskellen er virkelig forbløffende og en god grund til at investere i samleudgaven!

Nofret – Samlede historier II

Foråret 2019 udkom Nofret – Samlede historier II, der indeholder Nofret-historierne Den sidste Minos, Rejsen til Hattussas og Den hemmelige traktat + 30 siders ekstramateriale, hvor Sussi selv fortæller om sine rejser i Grækenland og Lilleasien og de tanker, hun gjorde sig, da hun skrev de tre historier med Nofret. Masser af eksempler fra hendes arbejdsproces og aldrig før offentliggjorte tegninger.

Nofret – Samlede historier III

Nofret – Samlede historier III udkom i efteråret 2019 og samler Nofret-historierne Med døden om bord, Gravrøverne og Nattens hævner. De to første historier er genskabt ud fra helt nye indscanninger af Sussis originale stregtegninger og farvelægninger. Sammen med luksusudgavens store format (23,5 x 31,5 cm) får det Nofret-serien til at fremstå flottere og skarpere end nogensinde.

Nofret – Samlede historier IV

Nofret – Samlede historier IV udkommer 26. april og indeholder Nofret-historierne Kiya, Bagholdet i Tempelsøen og Nilens fange.

Klik her for at bestille bøgerne med gratis levering.

Hermed er alle Nofret-historierne genudgivet som samlebind i bogserien Sussi Bechs Samlede Værker, der også omfatter Dalila den Drevne og Aida Nur. Sussi Bechs Samlede Værker bliver på i alt 7 bind. Sidste bind udkommer til efteråret og vil indeholde Zainab, De vilde svaner og Egtved pigen.

Sussi-Bechs-Samlede-Værker