Stort fremmøde til Sussi Bech event på Glyptoteket
Arrangementet “Sussi Bech: Mit Glyptotek” på Ny Carlsberg Glyptotek i København var en overvældende succes.
Trods strålende solskin havde næsten 120 gæster bestilt billetter til interviewet om Nofret-tegneserien og inspirationen fra Egypten og Glyptoteket. Efter de 45 minutters samtale mellem Sussi og journalist Maja Nyvang var der signering både i festsalen og i Glyptotekets boghandel.
Her nogle stemningsfotos fra arrangementet:
Se Amarna-udstillingen, mens du kan
Hvis du endnu ikke har set Glyptotekets udstilling “Amarna – Solgudens by”, så gør dig selv en tjeneste og gør det snart:
Det er nok sidste mulighed overhovedet for at se de to reliefstykker samlet, som til hverdag befinder sig i museer på hver side af Atlanten, og som forskere først for nylig opdagede var dele af samme relief, hvor farao Akhnaton ofrer ænder til Aton sammen med sin andenhustru Kiya (Nofrets søster).
Kiya hænger til daglig på Glyptoteket i København, mens Akhnaton tilhører Metropolitan Museum i New York.
Køb billet til Glyptoteket:
https://glyptoteket.dk/produkt-kategori/aarskort/
Mød Sussi Bech på Copenhagen Comics 27. og 28. maj
Sussi får man endnu en lejlighed til at opleve fortælle om Nofret, når hun interviewes på Copenhagen Comics’ Store Scene lørdag den 27. maj.
Læs mere:
https://copenhagencomics.dk/
Køb billet til CC:
https://event.it/copenhagencomics/event/amud58