Eks Libris og Finn Sysholm møder Bjergkøbing Grand Prix

Eks Libris og Finn Sysholm møder Bjergkøbing Grand Prix

Sussi og Frank Madsen bidrager med en to siders tegneserie til den norske antologi “Aukrust i hundre”, en ny hyldestbog i anledning for 100-året for Kjell Aukrusts fødsel. Han var ophavsmanden til figurerne Teodor Fælgen, Sofus og Ludvig, som de fleste danskere nok kender fra filmen “Bjergkøbing Grand Prix”.

I Sussi og Franks tegneserie blærer Finn Sysholm sig med sin BMW Isetta (udgaven med 13 HK og eftermonteret DAB+ radio), hvilket han selvfølgelig aldrig skulle have gjort.

“Aukrust i hundre” indeholder også bidrag af Peter Madsen, Henrik Rehr, Thierry Capezzone, Frode Øverli, Bjørn Ousland og mange andre.

Bogen kan bestilles her.

årsplakat cirkusmuseet 2020

Årsplakat for Cirkusmuseet

årsplakat cirkusmuseet 2020Sussi Bech og Frank Madsen har lavet Cirkusmuseets nye årsplakat, der kan købes i museets butik for kun 50 kr.

Info om bestilling.

I museumsbutikken er der i forvejen et bredt udvalg af cirkusplakater, bl.a. genoptryk af historiske plakater fra gamle danske cirkus som Benneweis, Moreno, Miehe, Dannebrog og Arena, og Cirkusmuseets egne årsplakater helt tilbage fra 2006 skabt af forskellige danske kunstnere som Leif Sylvester, Carl Quist Møller m.fl.

Wikipedia skriver: Cirkusmuseet i Hvidovre er blandt Europas største cirkus- og artistmuseer med en samling på over 100.000 forskellige museumsnumre. Museet bygger på samleren og jongløren Ølund Barlys fantastiske cirkussamling, men i løbet af årene er der kommet flere genstande og arkivalier til.

Museet åbnede i 2001 i den gamle kommandantbygning i Avedørelejren. Museet er siden 2004 drevet af Hvidovre Kommune. I dag tilbyder museet udover en fascinerende udstilling også masser af cirkusaktiviteter. Avedørelejrens gamle Fægtesal er med tilskud fra Realdania og Arbejdsmarkedets Feriefond således blevet ombygget udelukkende til cirkusformål. Her kan firmaer, skoler, børn og børnefamilier selv prøve kræfter med artisteriet i en professionel ramme og i ferierne fremvises den ægte cirkuskunst af forskellige artister.

Cirkusmuseet
Hovedporten 6
2650 Hvidovre

svendborg-graphic-2020

Sussi officiel gæst på Svendborg Graphic 2020

svendborg-graphic-2020Når den internationale festival for animation, spil og tegneserier, Svendborg Graphic, åbner dørene 27.1.-2.2. 2020, er Sussi blandt festivalens hovednavne. Emnet for festivalen er “historiske verdener”. Andre gæster er Henrik Rehr og Tuomas Korpi.

Det fulde, ugelange program offentliggøres senere, men du kan allerede nu købe billet til “early bird” pris.