Ørsted totalt udsolgt på dansk: 5. oplag bestilt
Ørsted 1. oplag

Ørsted totalt udsolgt på dansk: 5. oplag bestilt

Ørsted. He electrified the worldSuccessen fortsætter for tegneserien om H.C. Ørsted: Efter Sussis, Ingo Miltons og Jens Olaf Pepke Pedersens optræden i P1s Hjernekassen 15. februar er resten af 4. oplag udsolgt på 10 dage!

Et nyt 5. oplag er bestilt fra trykkeriet og forlaget Eudor kan levere igen fra 25. marts. Der tages imod forudbestillinger på post@eudor.dk  og kunder, der skal bruge et eksemplar her og nu, opfordres til at henvende sig hos forlagets forhandlere, der muligvis ligger inde med flere eksemplarer, f.eks.:

Forlaget gør også opmærksom på, at den engelske udgave af Ørsted-tegneserien, “Ørsted. He electrified the world“, stadig kan bestilles.

Med 5. oplag er tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden” trykt i over 5.000 eksemplarer og er dermed en af de største, danske tegneseriesuccesser de seneste år. I en afstemning på Serieland.dk for nylig blev Ørsted-tegneserien kåret til en af de 10 mest betydningsfulde tegneserieudgivelser på dansk i 2020.

Ny tegneserie på vej, udkommer i 2022

Sussi & co. er allerede i gang med en efterfølger til Ørsted-tegneserien. Ørsted er ikke hovedperson denne gang, men emnet er stadig fysik og naturvidenskab. Albummet forventes klar til udgivelse i efteråret 2022.

Herunder: Manuskriptskitse/layout til det kommende album.

Ørsted2-layout

#HCØ2020 H.C. Ørsted elektromagnetisme 200 år

Nu i 4. oplag: Alle vil have Ørsted!

HCØ #HCØ2020 HCØ2020 Ørsted H.C. Ørsted tegneserie Elers kollegium

Pressemeddelelse fra Forlaget Eudor:

15. september 2020

I 200-året for Ørsteds revolutionerende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme udsendte to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space Institut for Rumforskning, i juni en 80-siders graphic novel om Ørsted.

1. oplag væk på 10 dage

For første gang bliver H.C. Ørsteds liv fortalt som tegneserie, og det har tydeligvis været populært: De første 2.100 eksemplarer forsvandt på 10 dage, og i juli og august kom 2. og 3. oplag. Nu har forlaget Eudor så besluttet at bestille 4. oplag hos trykkeriet.

4. oplag er et såkaldt revideret oplag, dvs. de tre ophavsmænd har foretaget en masse mindre rettelser hist og her i tegneserien og i efterskriftet, som man kan nørde med at finde. Flere af dem er foretaget på baggrund af henvendelser fra entusiastiske læsere. En universitetshistoriker kunne således supplere vores billedtekst på side 67 under Erik Henningsens maleri af H.C. Ørsted, der taler ved Naturforskermødet i Roskilde i 1847; det viser sig, at det slet ikke var Ørsted, men Grundtvig, der talte til naturforskerne dengang, men at Københavns Universitet i 1895 hellere ville have Ørsted som taler, da de bestilte maleriet. Den detalje var sjov at få med.

Et nyt oplag pr. måned

»Vi var godt klar over, at det ville vække opsigt, at H.C. Ørsteds liv for første gang blev omsat til tegneserie og at den ville sælge pænt. Men at interessen fra private købere, boghandlere og skoler ville være så massiv, at der ville blive brug for et nyt oplag om måneden, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os,« siger forlægger Frank Bruun Madsen.

Ørsted har forladt »tegneseriens ekkokammer«

»Mange har bestilt to eller tre eksemplarer, som skulle bruges til gaver. Det er tydeligt, at vi med “Ørsted – Han satte strøm til verden” har forladt tegneseriens ekkokammer og nået ud til et helt andet og større publikum end det, der normalt køber tegneserier. “Ørsted” er en visuel fortælling om en af Danmarks største videnskabsmænd, men også om Guldalderen og København i begyndelsen af 1800-tallet. Det tænder mange på.«

»Det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted«

I bladet Ingeniøren kaldte Jens Ramskov ligefrem “Ørsted” tegneserien »det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted, som jeg hidtil har set«. I tegneseriemagasinet Nummer9 gav historikeren Thomas Ole Brask Jørgensen tegneseriens mix af formidling og underholdning 5 ud af 6 stjerner: »Dansk kultur og åndsliv blomstrer i 1820. Det samme gør den flotte og underholdende livsfortælling om Danmarks måske største naturvidenskabsmand, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen.«