Festivalen tiltrak 15.000 besøgende i 2024, der oplevede den nyeste teknologi og innovative projekter indenfor teknologi, robotter og videnskab, præsenteret af virksomheder, startups og universitetsfolk.
Tegneserier På festivalen kan du møde fire af Eudors navne indenfor videnskabstegneserier: Sussi Bech, Ingo Milton, Frank Madsen og Niels Roland (kun lørdag). Ingo og Sussi holder oplæg om tegneserierne “Ørsted” og “Inge Lehmann” lørdag, og alle dage kan du møde dem i Eudors stand i Meta Maker-teltet, hvor du kan Eudors tegneserier til messepriser og med en personlig signatur.
På festivalen kan du også møde tegneren Henriette Westh, der står bag tegneserien Dortheas overlevelser
Udover robot & science aktiviteter vil der også være en bred vifte af kulturaktiviteter, der tilsammen gør festivalen appellerernde til et bredt, folkeligt publikum, så endnu flere borgere møder branchen. I Kongens Have vil der således være en stor scene med diverse musikindslag, forskellige udstillinger og atmosfære rundt omkring på pladsen, internationalt gadeteater, biodiversitetsaktiviteter, streetfood marked osv.
Og når du alligevel er i Odense, så besøg også det nærliggende Danmarks Jernbanemuseum, hvor Sussi og Frank har tegnet børneuniverset Koblingerne om de seks lokomotiver, der bor i remisen på museet.
Robot & Science Festival 2025
Kongens Have
5000 Odense C
På festivalen kan du møde Sussi Bech, Frank Madsen, Ingo Milton og Niels Roland.
Tegneseriesitet Nummer9 har interviewet skaberne bag Københavnermysteriet og Ørsted for at høre nærmere om tegneseriens forcer indenfor naturvidenskabelig formidling.
Naturvidenskabelig formidling som tegneserie
Brian Dall Schyth, der selv er biolog og illustrator med speciale indenfor naturillustration, spørger bl.a. hvordan de ser på tegneseriens muligheder i forhold til formidling af naturvidenskabelige emner nu og i fremtiden:
Jens Olaf Pepke Pedersen svarer, at han er “meget begejstret over resultatet af både Ørsted og Københavnermysteriet, og begge bøger blev bedre, end jeg havde forestillet mig. Jeg er især imponeret over, hvor gode tegnerne er til at fortælle en historie i billeder i stedet for at bruge en lang tekst. Jeg tror, at tegneserieformatet kan nå nogle grupper, som ellers ikke ville gå i gang med en naturvidenskabelig bog, og omvendt kan en tegneserie om fysik også tiltrække nogle læsere, der ellers ikke ville interessere sig for tegneserier. Men det er fortsat afgørende, at der er en god og sjov historie, som kan binde fortællingen sammen.”
Bred interesse på alle alderstrin
Brian Dall Schyth spørger også tegneserieskaberne, hvilke tanker de har gjort sig om målgruppen for de to naturvidenskabelige tegneserier, hvortil Frank Madsen svarer:
“At de fire hovedpersoner i “Københavnermysteriet” er gymnasieelever hænger selvfølgelig sammen med, at vi tænker os, at serien skal formidle naturvidenskab til aldersgruppen 13 år og opefter. Med tegneserien “Ørsted” oplevede vi, at der var en bred kundeskare af skoler, biblioteker og folk i alle aldersgrupper, der købte (og stadig køber) serien. Det var, som om vi med denne tegneserie pludselig fik hul igennem til en masse læsere, der ikke normalt læser tegneserier (længere), men som er åbne overfor lige netop denne tegneserie, fordi den handler om noget, der interesserer dem: H.C. Ørsted, naturvidenskab, idehistorie, Danmarks guldalder og Københavns bombardement i 1807.”
Jens Olaf Pepke Pedersen tilføjer: “Vi har ikke haft en bestemt målgruppe i tankerne, bortset fra, at bogen skal kunne læses fra folkeskolens ældste klasser og opefter. Men gymnasiemiljøet vil nok være bekendt for de fleste af læserne, også selvom det måske er igennem deres egne børn. En af mine ældre kollegaer kaldte således bogen for en ”page turner” og kunne sagtens leve sig ind i historien.”
Brian Dall Schyth: “Har I følt at I havde en opdragende rolle i forhold til læserne?”
Frank Madsen: “Nærmest tværtimod. Men hvis læseren er underholdt og lærer lidt om fysikkens historie undervejs, sådan som jeg selv gjorde under arbejdet med manuskriptet, så er det godt.”
Jens Olaf Pepke Pedersen: “Nej, jeg tror hverken, at man kan eller skal opdrage læserne på den måde, og det ville også være at undervurdere læserne.”
Flere tegneserier med videnskabeligt tema på vej
Frank Madsen, der er manuskriptforfatter på “Københavnermysteriet” og driver forlaget Eudor, fortæller, at Eudor allerede er på vej med mere naturvidenskabelig formidling i tegneserieform:
“I 2022 udgav vi Runernes verden af Niels Roland, Anders Lundt Hansen og Lisbeth Imer og Rolands Univers af Niels Roland – sidstnævnte blev indkøbt af Videnskabsår22 som gave til alle samarbejdspartnerne. I 2024 udsender vi Niels’ tegneseriebiografi om selvsamme Niels Bohr, og Sussi er også i gang med et nyt tegneserieprojekt.”
De omtalte tegneserier er blevet til bl.a. takket være rundhåndet støtte fra danske fonde: Således har Novo Nordisk Fonden støttet arbejdet med “Københavnermysteriet”, mens Krogagerfonden har støttet arbejdet med “Runernes verden” og folkene bag “Ørsted” har fået arbejdslegater fra Ellehammerfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Successen fortsætter for tegneserien om H.C. Ørsted: Efter Sussis, Ingo Miltons og Jens Olaf Pepke Pedersens optræden i P1s Hjernekassen 15. februar er resten af 4. oplag udsolgt på 10 dage!
Et nyt 5. oplag er bestilt fra trykkeriet og forlaget Eudor kan levere igen fra 25. marts. Der tages imod forudbestillinger på post@eudor.dk og kunder, der skal bruge et eksemplar her og nu, opfordres til at henvende sig hos forlagets forhandlere, der muligvis ligger inde med flere eksemplarer, f.eks.:
Forlaget gør også opmærksom på, at den engelske udgave af Ørsted-tegneserien, “Ørsted. He electrified the world“, stadig kan bestilles.
Med 5. oplag er tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden” trykt i over 5.000 eksemplarer og er dermed en af de største, danske tegneseriesuccesser de seneste år. I en afstemning på Serieland.dk for nylig blev Ørsted-tegneserien kåret til en af de 10 mest betydningsfulde tegneserieudgivelser på dansk i 2020.
Sussi & co. er allerede i gang med en efterfølger til Ørsted-tegneserien. Ørsted er ikke hovedperson denne gang, men emnet er stadig fysik og naturvidenskab. Albummet forventes klar til udgivelse i efteråret 2022.
Herunder: Manuskriptskitse/layout til det kommende album.
“Ørsted – Han satte strøm til verden” fik 5 ud af 6 hjerter i 2. december-udgaven af den bornholmske ugeavis Rytterknægten, hvor Serieland.dk’s redaktør Berti Stravonsky anmelder tegneserier:
“Det er et mageløst værk, velfortalt og formår fint at skildre det bedste af begge dele, det der jeg nævnte ovenfor. Og når man sidder med det, og lader førstehåndsindtrykkene bundfælde sig, så bemærker man, hvor varmt og lyst og hvor rart et album det er. Et positivt album, ingen dystre tunge farver. Måske har de gæve folk bag søgt (eller ligefrem blevet inspireret af) at favne den blomstring i det danske åndsliv, som jo blev Guldalderens varemærke. Man ville noget.”
I 200-året for Ørsteds revolutionerende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme udsendte to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space Institut for Rumforskning, i juni en 80-siders graphic novel om Ørsted.
1. oplag væk på 10 dage
For første gang bliver H.C. Ørsteds liv fortalt som tegneserie, og det har tydeligvis været populært: De første 2.100 eksemplarer forsvandt på 10 dage, og i juli og august kom 2. og 3. oplag. Nu har forlaget Eudor så besluttet at bestille 4. oplag hos trykkeriet.
4. oplag er et såkaldt revideret oplag, dvs. de tre ophavsmænd har foretaget en masse mindre rettelser hist og her i tegneserien og i efterskriftet, som man kan nørde med at finde. Flere af dem er foretaget på baggrund af henvendelser fra entusiastiske læsere. En universitetshistoriker kunne således supplere vores billedtekst på side 67 under Erik Henningsens maleri af H.C. Ørsted, der taler ved Naturforskermødet i Roskilde i 1847; det viser sig, at det slet ikke var Ørsted, men Grundtvig, der talte til naturforskerne dengang, men at Københavns Universitet i 1895 hellere ville have Ørsted som taler, da de bestilte maleriet. Den detalje var sjov at få med.
Et nyt oplag pr. måned
»Vi var godt klar over, at det ville vække opsigt, at H.C. Ørsteds liv for første gang blev omsat til tegneserie og at den ville sælge pænt. Men at interessen fra private købere, boghandlere og skoler ville være så massiv, at der ville blive brug for et nyt oplag om måneden, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os,« siger forlægger Frank Bruun Madsen.
Ørsted har forladt »tegneseriens ekkokammer«
»Mange har bestilt to eller tre eksemplarer, som skulle bruges til gaver. Det er tydeligt, at vi med “Ørsted – Han satte strøm til verden” har forladt tegneseriens ekkokammer og nået ud til et helt andet og større publikum end det, der normalt køber tegneserier. “Ørsted” er en visuel fortælling om en af Danmarks største videnskabsmænd, men også om Guldalderen og København i begyndelsen af 1800-tallet. Det tænder mange på.«
»Det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted«
I bladet Ingeniøren kaldte Jens Ramskov ligefrem “Ørsted” tegneserien »det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted, som jeg hidtil har set«. I tegneseriemagasinet Nummer9 gav historikeren Thomas Ole Brask Jørgensen tegneseriens mix af formidling og underholdning 5 ud af 6 stjerner: »Dansk kultur og åndsliv blomstrer i 1820. Det samme gør den flotte og underholdende livsfortælling om Danmarks måske største naturvidenskabsmand, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen.«
Tegneserien om H.C. Ørsted udkommer 22. juni. Det er første gang, Ørsteds liv fortælles som en tegneserie.
I en række videoer fortæller tegneseriens tre ophavsmændmænd, Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen, om de tanker, der ligger bag tegneserien om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd. Videoerne offentliggøres på Facebook og på Youtube, hvor alle kan se med.
Sussi medvirker i tre af videoerne:
Halsbind og kravatter
I den første video, der blev lagt ud 19. maj, fortæller Sussi Bech om herremoden på H.C. Ørsteds tid, hvor på grund af den franske revolution havde forladt rokokotidens farverige mode pudderparykker og silkestrømper til fordel af en mere afdæmpet og maskulin mode inspireret af Napoleon, hvor halsbind og kravatter var en vigtig del af mandens stil.
Krydsklip mellem Dyrehavsbakken og Europa
Ørsted valgte at fortælle om sin epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme i breve affattet på latin, som han sendte til et halvt hundrede af Europas førende naturvidenskabsmænd. Men hvordan gør man det spændende i en tegneserie? Jo, man krydsklipper det med, at H.C. Ørsted tager en tur på Dyrehavsbakken.
H.C. Ørsted og Den Collinske Gård
Sussi fortæller om livet i Nyhavn, der på H.C. Ørsteds tid var centrum for Danmarks udenrigshandel og skibene, der sejlede på kolonierne i Indien, Afrika og Karibien. Her lå købmandsgårdene og pakhusene tæt. Ørsted var ven med Jonas Collin, hvis købmandsgård lå i Bredgade 4. Det var i Den Collinske Gård, at Ørsted boede med sin samling af videnskabelige instrumenter og holdt offentlige foredrag i begyndelsen af 1800-tallet.
Tegneserien om H.C. Ørsted udkommer 22. juni. Det er første gang, Ørsteds liv fortælles som en tegneserie.
I tiden op til den store dag vil tegneseriens tre bagmænd, Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen, i en række videoer fortælle om de tanker, der ligger bag den tegnede biografi om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd. Videoerne bliver offentliggjort på Forlaget Eudors facebookside og Youtube-kanal.
Halsbind og kravatter
I den første video, der blev lagt ud 19. maj, fortæller Sussi Bech om herremoden på H.C. Ørsteds tid, hvor på grund af den franske revolution havde forladt rokokotidens farverige mode pudderparykker og silkestrømper til fordel af en mere afdæmpet og maskulin mode inspireret af Napoleon, hvor halsbind og kravatter var en vigtig del af mandens stil.
Jakobinere, mareridt og guillotiner
I den næste video fortæller Ingo Milton om Ørsteds rejse til Paris i 1803 få år efter Den Franske Revolution, og hvordan beretningerne om revolutionen må have påvirket Ørsteds tanker, da han opholdt sig i Napoleons hovedstad.
Dårligt kendskab til Ørsted i udlandet
I den tredje video beretter Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space og initiativtager til tegneserien om Ørsted, at udlandets kendskab til H.C. Ørsted er ret mangelfuldt. Faktisk gav en anset britisk videnskabsformidler i en bog for nylig æren for opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme til den britiske videnskabsmand Maxwell, selv om dennes indsats lå 50 år efter Ørsteds opdagelse! Derfor er der brug for en tegneserie om Ørsted.
Karneval i Paris
Under sig ophold i Paris kastede Hans Christian Ørsted sig naturligvis også ud i byens store karneval. I sine breve fra 1803 skrev Ørsted begejstret hjem til sine venner i København om byens karneval, hvor alle var klædt ud – “et mandfolk som fruentimmer, et fruentimmer som mandfolk, en som jøde, en som neger, munk og så videre.”
Krydsklip mellem Dyrehavsbakken og Europa
Ørsted valgte at fortælle om sin epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme i breve affattet på latin, som han sendte til et halvt hundrede af Europas førende naturvidenskabsmænd. Men hvordan gør man det spændende i en tegneserie? Jo, man krydsklipper det med, at H.C. Ørsted tager en tur på Dyrehavsbakken.
Der kommer flere videoer fra Sussi, Ingo og Jens Olaf frem mod udgivelsesdagen 22. juni.
Forudbestil Ørsted tegneserien
Frem til denne dato kan du bestille tegneserien i signeret udgave for kun 200 kr. inkl. forsendelse ved at skrive til oersted@eudor.dk
Successen fortsætter for tegneserien om H.C. Ørsted: Efter Sussis, Ingo Miltons og Jens Olaf Pepke Pedersens optræden i 
