Sussi Bechs Samlede Værker bind 1-4 kan købes på Copenhagen Comics

4. bind af Sussi Bechs Samlede Værker udkommer 21. februar og kan købes på Copenhagen Comics i Øksnehallen.

Sidste weekend i denne måned går det løs i Øksnehallen: Danmarks største tegneseriefestival, Copenhagen  Comics, afholdes for 8. gang og Sussi er naturligvis til stede begge dage i Forlaget Eudors stand, hvor man kan købe hendes bøger, tegneserier og originaltegninger.

Sussi Bech på Bogmessen i Bella CenterNyhed: Nofret – Samlede historier II

Der bliver selvfølgelig mulighed for at købe de samlede luksusudgaver af Dalila den Drevne, Aida Nur og Nofret – Samlede historier I med dedikation af Sussi. Og om alt går vel, ankommer 4. bind af Sussi Bechs Samlede Værker fra trykkeriet lige i rette tid til at være til salg på Copenhagen Comics! Det rummer Nofret-historierne “Den sidste Minos”, “Rejsen til Hattusas” og “Den hemmelige traktat” + 30 sider ekstramateriale, i alt 192 sider.

I anledning af nyudgivelsen har Sussi ny-koloreret forsiden til Den sidste Minos, som pryder luksusudgaven.

Gratis Nofret-plakat

Alle, der køber bind 4 på Copenhagen Comics (eller i forlagets webshop), får en gratis Nofret-plakat i 50×70 cm med i købet. Motivet er forsiden på Nofret 2, “Amons gemalinde”, som er indscannet påny direkte fra Sussis originaltegning og farvelægning fra 1986.

Gratis Nofret plakat poster