Sussi Bech nefriti angouleme

Sussi signerer i den nordiske stand i Noveau Monde-pavillonen.

Sussi var inviteret til at deltage i tegneseriefestivalen i Angoulême af Statens Kunstfond, der sponsorerede den danske gruppe af forlæggere og tegnere, der 23.-27. januar var nede for at prøve at sælge deres tegneserier til franske forlag. Danskerne var en del af initiativet Nordic Comics, der i fællesskab promoverede svenske, norske, finske og danske tegneserier via fælles stand, sceneoptræden og diverse salgsfremstød – heriblandt en “nordic breakfast” for forlæggere i byens teater.

Undervejs fik Sussi snakket med en god håndfuld forlæggere og der blev også tid til at signere album til fans fra Frankrig og Holland, der havde taget turen til Angoulême med “Nefriti”-album i kufferten.

Sussi Bech nefriti angouleme nordic breakfast

Nordic Breakfast i Theâtre d’Angoulême fredag formiddag. Foto: Frederik Strömberg.

Der blev også tid til en halv times livetegning på den store scene i Nouveau Monde-pavillonen og en comics battle torsdag aften, hvor Sussi og hendes mand Frank i bedste håndboldstil vandt over nordmændene, men måtte se sig slået af svenskerne.

https://www.instagram.com/p/BtBBKDpnOcW/