Showing 2 Result(s)
Statens Kunstfond støtte til tegneserier
Events

Arbejdslegat fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond uddeler arbejdslegater til kunstnere og puljemidler til projekter inden for arkitektur, billedkunst, kunsthåndværk og design, film, litteratur, musik og scenekunst.

Ved uddelingen i april 2021 fik Sussi tildelt et arbejdslegat fra litteratur-puljen på 100.000 kr.

Sussi siger tak for tilliden og for støtten til sit fortsatte arbejde med tegneserier og bøger.

Sussi har tidligere modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond, ligesom flere af hendes bogprojekter har modtaget uvurderlig udgivelsesstøtte.

Sussi Bech fotograferet af Carsten Olsen.
Events

Sussi i Kraks Blå Bog

Herover: Sussi Bech fotograferet af Carsten Olsen på Copenhagen Comics i 2019.

I 2021-udgaven af Kraks Blå Bog er der blevet plads til 147 nye navne. 11 af dem er fra Nordsjælland. Én af dem er tegneserieskaber. Det er Sussi Bech, ophavsmand til tegneserier som Nofret, Aida Nur og Eks Libris og formand for brancheorganisationen Danske Tegneserieskabere.

Sammen med Peter Madsen, Nikoline Werdelin og Jakob Martin Strid udgør hun den lille gruppe af tegneserieskabere blandt værkets knap 8.500 personer.

“Det er folk, der tager deres talent og ambition alvorligt, og som hver især bidrager til at forme eller berige vores tid. De vidner om et Danmark, der gør sig umage, og det er altid værd at hylde og anerkende”, udtaler Bolette Rud. Pallesen fra Gads Forlag, der udgiver bogen.

Kraks Blå Bog er udkommet siden 1910.