Det er nok de færreste danske tegnere, der ikke på et eller andet tidspunkt i deres karriere har prøvet kræfter med H.C. Andersens eventyr.

Sussi Bech er ingen undtagelse.

Faktisk har den gamle eventyrdigter sneget sig ind i Sussis produktion den ene gang efter den anden i hendes 40 år som professionel illustrator og tegneserieskaber.

Nattergalen

Allerførste gang var på Skolen for Brugskunst, i 1981, hvor Sussi lavede nogle tegninger i forbindelse med en opgave på skolen.

De er aldrig tidligere blevet offentliggjort.

De illustrerede H.C. Andersens eventyr, »Nattergalen«.

Den flyvende kuffert

I 1984 debuterede Sussi som bogillustrator på forlaget Tellerup med en illustreret udgave af H.C. Andersens eventyr, »Den flyvende kuffert«.

Bogen var en del af en serie af bøger fra Tellerup, hvor forskellige danske illustratorer illustrerede hver sit eventyr.

Hovedpersonen i »Den flyvende kuffert« var en købmandssøn, der arvede en masse penge. Han levede lystigt og fik masser af venner, men til sidst ejede han ikke mere end fire skilling og havde ingen andre klæder end et par tøfler og en gammel slåbrok. »Pak ind!« sagde hans ven og sendte ham en gammel kuffert.

Men købmandssønnen havde ikke noget at pakke ind, så satte han sig selv i kufferten. Det var en løjerlig kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne kufferten flyve. Det gjorde den. Vips! Og så kom han til tyrkernes land.

I Tyrkiet går alle rundt i slåbrok og tøfler, og da vor helt er god til at fortælle historier, bliver han hurtigt forlovet med prinsessen.

Ny udgave i farver

Tellerups udgave var kun i sort/hvid og i A5, så i 2019 fik Sussi lyst til at illustrere »Den flyvende kuffert« igen, denne gang i farver, i stort format og med guldtryk på omslaget.

Den blev hurtigt udsolgt og kan i dag kun lånes på biblioteket.

De vilde svaner

I midten af 1990erne var Sussi godt i gang med sin »Nofret«-tegneserie.

»En dag ringede Jens Peder Agger og fortalte, at han var i gang med at udgive en serie med eventyr skrevet og fortalt af forskellige tegneserieskabere. Om jeg ville være med.

Jeg syntes, ideen lød sjov og valgte eventyret »De vilde svaner«, hvor heltinden Elisa må væve særke af brændenælder til sine seks brødre for at hæve en forbandelse.

Da jeg var barn, forstod jeg aldrig, hvordan det kunne lade sig gøre at væve tøj af brændenælder, men det fandt jeg ud af, da jeg som teenager blev interesseret i uldspinding og vævning. Et håndværk, som var ret meget oppe i tiden i begyndelsen af 1970erne, hvor jeg gik til lantefarvning i ungdomsskolen. Jeg sankede planter til farvning, tørrede dem på aviser og købte frisk uld lige fra fåret, som jeg kartede og spandt. Jeg gik fra at spinde garn på håndtén til at bruge spinderok og fyldte garderoben med mine strikkede sweatre.

Jeg læste, at man i gamle dage udvandt spindefibre af tørrede brændenælder, og at teknikken var den samme som ved forarbejdning af hør: Stænglerne skulle tørres, derefter skulle de rødnes. Det kunne man med fordel gøre ved at smide dem i en sø.

Et par kilometer fra mit barndomshjem ligger en herregård, som hedder Hestkøbgaard. Den er omgivet af en stor park med en sø for enden. Jeg dumpede mit bundt af tørrede nældestængler i søen og tøjrede det til et træ, så det ikke flød væk. Så var det bare at vente tålmodigt en uges tid. Føj, hvor det stank, da jeg trak det op igen. Jeg blev angrebet af alle mulige insekter, som blev tiltrukket af lugten. Tappert fik jeg bugseret den klamme bylt hjem på cyklen. Fluerne fulgte med, men forsvandt heldigvis under tørringen.

Snart skulle det vise sig, om anstrengelserne havde båret frugt. Det var lidt af en kamp at få de silkelignende fibre fri af de grove stængler, selv når stænglerne var i halvt opløst tilstand. Men i princippet kunne det altså lade sig gøre.

Det var med denne gamle oplevelse in mente, at jeg valgte at tegne og fortælle eventyret om »De vilde svaner« som tegneserie. Eventyret fandtes i to varianter, og jeg brugte både brødrene Gimms og H.C. Andersens udgaver. På det tidspunkt havde jeg lige været på ferie i den franske middelalderby Carcasonne med min familie, og jeg faldt pladask for det sydfranske, som derfor blev kulissen for min historie.«

Bogfabrikken udgav Sussis tegneseriealbum »De vilde svaner« i 1998. Der kom også en svensk udgave.

Genudgivelse af »De vilde svaner«

I 2020 genudgav forlaget Eudor »De vilde svaner« som bind 7 i samleværket »Sussi Bechs Samlede Værker«.

Det indeholdt »Zainab«, »De vilde svaner« og »Egtved Pigen« og et efterord, hvor ovenstående festlige beretning er hentet fra.

Kaj og Andrea

I 2003 var det ved at være 200 år siden H.C. Andersens fødsel. Sussi var i mellemtiden begyndt at illustrere billedbøger med Hanne Willumsens og Kjeld Nørgaards figurer, Kaj og Andrea, for Danmarks Radios forlag.

Redaktør Heidi Bruhn besluttede, at Kaj og Andrea skulle være med i festlighederne, så Sussi lavede i 2003 og 2004 et sandt festfyrværkeri af eventyrbøger med Kaj og Andrea i rollerne som H.C. Andersens eventyrfigurer.

Eventyrene var gendigtet af Katrine Hauch-Fausbøll og Kjeld Nørgaard.

Ikke mindre end 13 papbøger blev det til på godt et år:

Kaj og Andrea: Fyrtøjet
Kaj og Andrea: Store Claus og Lille Claus
Kaj og Andrea: Fyrtøjet pop-up bog
Kaj og Andrea: Klods Hans
Kaj og Andrea: Det er ganske vist
Kaj og Andrea: Hvad fatter gør
Kaj og Andrea: Svinedrengen
Kaj og Andrea: På eventyr med H.C. Andersen
Kaj og Andrea: Den standhaftige tinsoldat
Kaj og Andrea: Den gimme ælling
Kaj og Andrea: Tommelise
Kaj og Andrea: Hyrdinden og skorstensfejeren
Prinsessen på ærten: En dukketeaterbog

5 minutters eventyr

I 2018 var der igen bud efter Sussis streg til H.C. Andersens eventyr.

Denne gang fra forlaget Alvildas dynamiske direktør, Jens Trasborg, der ville have hende til at illustrere »5 minutters eventyr« med 32 eventyr af bl.a. H.C. Andersen, der var nænsomt forkortet af Peter Gotthardt, så de hver tog 5 minutter at læse højt.

Sussi lavede de mange illustrationer sammen med sin søster, Bente Bech.

Bogen indeholder en række af H.C. Andersens mest elskede eventyr, bl.a. »Fyrtøjet« og »Klods-Hans«.

»5 minutters eventyr« er udkommet på flere sprog, bl.a. svensk, norsk og færøsk.

H.C. Ørsted og H.C. Andersen

I 2020 dukkede H.C. Andersen op i en af Sussis tegneserier.

Det var i »Ørsted – han satte strøm til verden«, tegneseriebiografien om Hans Christian Ørsteds liv, som Sussi lavede i samarbejde med Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen.

Tegneserien viser, hvordan en meget ung, naiv og temmelig påtrængende H.C. Andersen banker på Ørsteds dør i København, netop som fru Ørsted er begyndt at føde i stuen ved siden af, og insisterer på at deklamere sine digte.

Trods denne skæve start var H.C. Ørsted en af de første, der troede på H.C. Andersens talent og opfordrede ham til at satse på sine eventyr fremfor de romaner og skuespil, Andersen i begyndelsen selv mente sig kaldet til at skrive. Da H.C. Andersen i 1835 havde fået udgivet romanen »Improvisatoren«, sagde Ørsted til ham, at hvis romanen gjorde ham berømt, så ville eventyrene gøre ham udødelig. De var det mest fuldendte, Andersen efter hans mening havde skrevet. Eftertiden gav Ørsted ret.

Andersen og Ørsted var nære venner frem til Ørsteds død, og gennem alle årene spiste Andersen i det Ørstedske hjem mindst én gang om ugen, og Ørsted inspirerede Andersen til flere eventyr, bl.a. »Skyggen«.

Da Andersen i 1850 viste sin ven teksten til sin nye sang, mente Ørsted, at digteren havde glemt videnskaben og kom derfor med et forslag til et helt nyt vers, der passede ind mellem 3. og 4. vers i Andersens tekst.

Se tankelyn gik ud fra danske hjerner,
og lyste for den hele vide jord,
De vendte øjet op mod himlens stjerner,
og ned i løndomskraftens dunkle spor;
Du danske friske Strand,
Hvor øjet frit omsvæver,
Og frie blik til tankeflugt os hæver,
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Tegneserien om H.C. Ørsted er udgivet af forlaget Eudor og foreløbig optrykt i ni oplag.

Det er dermed den mest solgte danske tegneserie fra 2020 – og faktisk lidt af et tegneserieeventyr.