Showing 37 Result(s)
Events

Talk om Ørsted tegneserien i Rundetaarn en stor succes

Onsdag aften den 16. juli kl. 19-20 var Selskabet for Naturlærens Udbredelse vært for en 1 times talk om Sussi, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersens tegneserie om H.C. Ørsted, “Ørsted – Han satte strøm til verden”.

Eventen fandt sted i Bibliotekssalen i Rundetaarn, hvor SNU lige nu og frem til 27. september viser udstillingen “H.C. Ørsted på ny – skønheden i naturen”.

Programmet var opbygget, så de tre ophavsmænd skiftedes til at tale om facetter af tegneseriens tilblivelse og naturvidenskabsmanden H.C. Ørsteds karriere:

19.00 Velkomst og præsentation – Dorte Olesen, præsident for SNU
19.05 Indledning – Jens Olaf
19.10 At forklare eller vise – Ingo
19.15 Tøj og forelæsninger – Sussi
19.20 Atomister og Dynamister + Bombardementet + Karneval – Ingo
19.35 Pletskud på Bakken – Sussi
19.40 Fiasko myten + afslutning – Jens Olaf
19.50 Spørgsmål

Et halvt hundrede tilhørere havde taget plads for at høre Jens Olaf, Sussi og Ingo tale om arbejdet med tegneserien og hvordan de havde omsat hans liv til en levende billedfortælling.
Jens Olaf Pepke Pedersen bød velkommen og præsenterede sig selv og de to andre ophavsmænd til Ørsted tegneserien, den første tegneseriebiografi om en af Danmarks allerstørste naturvidenskabsmænd.
Ingo Milton viste, hvordan han og Sussi havde taget håndteret det klassiske dramaturgiske problem: forklare eller vise?
Ingo forklarede, hvordan de i tegneserien havde forklaret forskellen på atomismen og dynamismen, de to natursyn der var fremherskende på H.C. Ørsteds tid.
Sussi fortalte om moden indenfor dragter, frisurer og sko, der forandrede sig meget på Ørsteds tid p.gr.a. den franske revolution og Napoleons-krigene.
I begyndelsen af 1800-tallet var mandemoden blevet meget nedtonet. Den franske revolution havde gjort op med adelens rokoko og indført mere mørke og militaristiske toner i mændenes tøj. Og parykker var også gået af mode, så mændene måtte få det bedste ud af deres naturlige hår. Det udnyttes i tegneserien til at skildre forholdet mellem de to brødre Ørsted.
Jens Olaf forklarede, hvorfor myten om Ørsteds nederlag i Paris netop er – en myte. Han havde fundet citater fra Ørsteds breve og det franske akademis rapporter, der viste, at man dengang fik et godt indtryk af den unge dansker, der fremviste sin ven Ritters resultater indenfor elektrokemi for en kreds af verdens førende forskere.
Foto fra H.C. Ørsteds-udstillingen i Rundetaarn, hvor tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden” har fået en fornem plads som en del af udstillingen, hvor Ørsteds klangplader vises.
Også H.C. Ørsteds arbejdsværelse er blevet genopbygget i Rundetaarn. Her er det Ingo og Jens Olaf, der taler sammen efter foredraget.
HCØ Ørsted tegneserie Ørsted tegneserien
Events

Ørsted tegneserien begejstrer anmelderne

 

H.C. Ørsted er en af Danmarks allerstørste naturvidenskabsmænd. Hans opdagelse af elektromagnetismen er altafgørende for det moderne menneskes tilværelse. Nu har Sussi sammen med Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen fortalt Ørsteds liv som tegneserie. Og “Ørsted” tegneserien vækker begejstring blandt anmelderne:

tegneserie-ørsted-køb-knap“Det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted”

I bladet Ingeniøren kalder Jens Ramskov ligefrem “Ørsted” tegneserien “det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted, som jeg hidtil har set”. “Tegneserien er et visuelt, originalt og begavet bidrag til forståelsen af Ørsted og hans samtid med fine tekniske forklaringer og illustrationer,” skriver Ramskov og anbefaler den, der har lyst til at få en bredere beskrivelse af videnskabsmanden og hans samtid at begynde med tegneserien og derefter besøge H.C. Ørsted-udstillingen i Rundetaarn.

“Et utroligt flot album”

Serielands anmelder skriver: “Forventningerne har været høje, men de er sandelig også blevet indfriet, for det er et utroligt flot album, man sidder med. Min egen tilgang til værket har været som tegneseriefan, og jeg må konstatere, at jeg er en absolut lægmand i fysik. De mere belærende og forklarende sekvenser er blevet skøjtet lettere henover, da læserytmen ellers ville blive hakket i småstykker, hvis jeg skulle stoppe op og prøve at forstå alt det nørderi. Som fan er det personkarakteristikken og de flotte tegninger, der gør, at jeg kan anbefale dette album.

Dette album henvender sig både til dem i de hvide kitler og til dem i T-shirt, nørder fra to verdener kan mødes over en dejlig biografi, ovenikøbet en tegnet af slagsen. Hvor tit sker det egentlig?”

“Flot og underholdende livsfortælling”

Tegneseriemagasinet Nummer9 har bedt historikeren Thomas Ole Brask Jørgensen om at anmelde “Ørsted” tegneserien, og han kan godt lide dens mix af formidling og underholdning, som han giver 5 ud af 6 stjerner:

“Dansk kultur og åndsliv blomstrer i 1820. Det samme gør den flotte og underholdende livsfortælling om Danmarks måske største naturvidenskabsmand, som for 200 år siden opdagede elektromagnetismen,” skriver han og tilføjer, at tegneseriens ophavsmænd løfter “fortællingen om Ørsted ud til en bredere skare af læsere ved at underholde og forklare på samme tid i en nem tilgængelig form. Sagt med andre ord: De giver en letlæst, men alligevel dyb indsigt i Ørsteds tanker, tid, opdagelser og bedrifter. Det er også en fin skildring af Danmark og København på Frederik d. 6 tid. Man får indblik i samfundets udvikling, og om de politiske og filosofiske strømninger, der fyldte dengang.”

“Bechs og Miltons streger står skarpt med fine detaljer i varme og lyse farver på lækkert kvalitetspapir. Ørsteds tænksomme skelen er godt set, og Ritters forsøg på egen krop forener komik med saglighed. De mange videnskabeligt nøjagtige tegninger er en fryd for øjet, de efterlader læseren med lysten til mere.”

“Fremragende”

Også bibliotekernes lektøranmelder giver “Ørsted” et godt skudsmål med på vejen:

“Tegneserien er meget tro mod Ørsteds levede liv. En fremragende måde at fremstille en biografi, og tegningerne er smukke, farverige og formidler den historiske periode med stemning. Anbefales til alle folkebiblioteker og højere læreanstalter. Flot forside, informativt indhold,” skriver bibliotekar Morten Brynildsen.

“Egner sig enormt godt til folkeskoleniveau”

tegneserie ørstedVideopodcasten “Tosset med Tegneserier” giver også “Ørsted” sin varmeste anbefaling: Bibliotekar Mads Bluhm kalder tegneserien “en klassisk opbygget biografitegneserie, som på fineste vis fører os ind i H.C. Ørsteds liv”, mens forfatter og kulturformidler Dennis Jacob Rosenfeld endda mener, at tegneserien “egner sig enormt godt til folkeskoleniveau, det ville ikke være dårligt at bruge den i fysikundervisningen. Den er netop meget interesseret i at præsentere stoffet på en måde, som gør det tilgængeligt, og som gør, at man også som ung læser får et indblik i, hvorfor vi stadig snakker om H.C. Ørsted så mange år efter, at han havde sit virke.”

“Høje forventninger”

Bloggen “Katrines Bogreol” skriver i sin anmeldelse, at “tegneserien fortæller en god historie, og den giver et godt overblik over både Ørsteds liv og hans opdagelse. Tegningerne er helt fantastiske, men jeg havde også høje forventninger til netop den del.” Tegneserien får 5 stjerner.

“Udgivelse af højeste klasse”

Morten Langkilde, bibliotekar på Roskilde Bibliotekerne, roser tegneseriens “flotte tegninger, der behændigt beskriver Ørsted, de andre karakterer, og de videnskabelige forsøg. Det er fortalt med fint flow, og kærlighed til sit emne.” “Ørsted – Han satte strøm til verden” er en veludført tegneserie, “der understreger tegneseriens bredde og gennemslagskraft.” Både som underholdning og som vidensformidling er udgivelsen “af højeste klasse”.

“Et mageløst værk”

Rytterknægten på Bornholm tildeler 5 ud af 6 hjerter til “Ørsted” og skriver: “Det er et mageløst værk, velfortalt og formår fint at skildre det bedste af begge dele, det der jeg nævnte ovenfor. Og når man sidder med det, og lader førstehåndsindtrykkene bundfælde sig, så bemærker man, hvor varmt og lyst og hvor rart et album det er. Et positivt album, ingen dystre tunge farver. Måske har de gæve folk bag søgt (eller ligefrem blevet inspireret af) at favne den blomstring i det danske åndsliv, som jo blev Guldalderens varemærke. Man ville noget.”

Bestil Ørsted tegneserien

Du kan bestille tegneserien om Ørsted i forlagets webshop eller dér, hvor du normalt køber bøger og tegneserier.

Events

Sussis “5 minutters eventyr” på Fairytell

Eventyrsamlingen “5 minutters eventyr”, som Sussi har illustreret sammen med Bente Bech, er nu også tilgængelig som illustrerede lydbøger på Fairytell.

“Vi har lagt fire fantastiske eventyrbøger med højtlæsning ud til jer, så børnene kan kigge på de flotte illustrationer, imens bogen læses op af Sebastian Klein, og siderne bladrer af sig selv, som var det ren magi! De fine bøger, fra Forlaget Alvilda, indeholder alle de mest kendte eventyr fra blandt andet H.C. Andersen og Brødene Grimm. Eventyrene er tilpasset, så de kun tager fem minutter at lytte til, og skrevet i et sprog, som selv de mindste kan forstå,” skriver Fairytell 21. maj på deres facebookside.

Snus Mus børnebog billedbog
Events

Ros til Snus Mus

 

Bjarne W. Andresen anmelder “Snus Mus og snemands-mysteriet” på sin blog:

“Det er en både hyggelig og sjov historie, som er godt fortalt. Og illustrationerne er virkeligt over gennemsnittet for serien, som ellers er højt.
Snus Mus-serien tager i høj grad sine læsere alvorligt, især de yngste børn i børnehaven. Men også ældre børn end det vil glædes over karaktererne, historierne og illustrationerne.”

Også bibliotekernes lektøranmelder skrev begejstret om de to nye Snus Mus-bøger.

Bestil Snus Mus bøgerne her.

Snus Mus
Events

God lektøranmeldelse til Snus Mus

Bibliotekernes lektøranmelder er begejstret for de to nye billedbøger med mesterdetektiven Snus Mus, “Snemands-Mysteriet” og “Den betroede Ost”:

Alle 4 bøger kan bestilles her.

Snus Mus: Snemands-mysteriet“Søde og spændende detektivhistorier, der hverken sætter den gode stemning eller nattesøvnen over styr. Sussi Bechs muntre og farverige illustrationer passer godt til historierne, der fortælles i korte og letforståelige sætninger. Det er hyggeligt og sjovt for de små at gætte med undervejs.
Dejlige billedbøger, der fint kan supplere samlingen og bør indkøbes bredt.”

Snus Mus er meget tilfreds med anmeldelsen, der også nævner hans assistent Bente, “selv om det egentlig ikke var nødvendigt! Det er jo mig, der opklarer sagerne!”

Snus Mus: Den betroede ostI “Den betroede Ost” bliver en ost stjålet, som Snus opbevarer i sit køleskab for en klient, og Bente er den eneste – udover Snus – der har været i huset. I “Snemands-Mysteriet” skal Snus opklare, hvad der er blevet af Havenissens bedste ven, hr. Snemand. Eneste spor i sagen er en vandpyt, en gulerod og to stykker kul. Historierne er skrevet af Frank Madsen og illustreret med akvareller af Sussi Bech. Bøger egner sig til højtlæsning fra 4 år.

Det er ikke første gang, der er uddelt roser til Snus Mus-bøgerne. Om de to første billedbøger i serien, “Månetyven” og “Larven, der blev væk”, skrev Bjarne W. Andreasen:

“Jeg har en stor interesse for skønlitterære bøger, som også formidler fakta. Her er to bøger, som gør det på en virkeligt god måde. Det er både en detektivhistorie med to små søde mus og en bog, hvor man bliver klogere på hhv. månens faser og sommerfuglens stadier. Jeg er virkeligt begejstret. I begge bøger er der et læsespor for barnet og et for den voksne. Det hele er fortalt i en krimi noir-tone, som passer godt til billederne af den selvfede detektiv med den tjenende assistent.”

Snus Mus
Opslag fra “Snus Mus: Den betroede ost”.
forlagskatten Ming-Ming-sussi bech-#sussibech-insta-instagram
Events

#sussibech på insta

Hashtagget #sussibech på Instagram anvendes hyppigt af forlaget Eudor, når det laver opdateringer om Sussis tegneserier og børnebøger, men der er også andre, der tagger Sussi indimellem. Her er et par nylige eksempler, som Sussi blev glad for at læse, da hun så dem:

“Stærke kvinderoller

Stine Ingemann Jensen (@stineinbookland) skrev i december: Nu er jeg gået i gang med Nofret-tegneserien af Sussi Bech, som jeg læste, da jeg var barn. Det er virkelig gensynets glæde, for de er bare så gode! Dem skal jeg nok fortælle mere om i et kommende opslag. ? Hvis man er den mindste smule interesseret i det gamle Egypten, stærke kvinderoller eller blot elsker en god historie, så vil jeg klart anbefale Sussi Bechs Nofret-serie! ?”

“Smuk, sensuel, modig, sjov og fjollet

Silke Haubart Cohen (@femi_mama_) lavede i december en julekalender på Instagram over temaet “90’er-heltinder”, et gensyn med 24 kvinder fra “alletiders årti”. Bag låge nummer 9 gemte sig Sussi Bechs Nofret: I løbet af halvfemserne blev jeg fanget af Nofret serien – først og fremmest fordi hovedpersonen i modsætning til de fleste andre tegneserier er en kvinde. Derudover fascinerede det mig allerede dengang at Nofret er en flerdimensionel karakter, der både er smuk, sensuel, modig, sjov og fjollet. Hvis du vil have din datter til at læse tegneserier skal du introducere hende for uimodståelige Nofret, der konstant er på nye eventyr i et univers, hvor oldtidshistorie, kærlighedsdrama og komik går op i en højere enhed ❤️,” skrev Silke.

tegneserie-ørsted
Events

Video: Sussi fortæller om H.C. Ørsted tegneserien

tegneserie-ørsted-købTegneserien om H.C. Ørsted udkommer 22. juni. Det er første gang, Ørsteds liv fortælles som en tegneserie.

I en række videoer fortæller tegneseriens tre ophavsmændmænd, Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen, om de tanker, der ligger bag tegneserien om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd. Videoerne offentliggøres på Facebook og på Youtube, hvor alle kan se med.

Sussi medvirker i tre af videoerne:

Halsbind og kravatter

I den første video, der blev lagt ud 19. maj, fortæller Sussi Bech om herremoden på H.C. Ørsteds tid, hvor på grund af den franske revolution havde forladt rokokotidens farverige mode pudderparykker og silkestrømper til fordel af en mere afdæmpet og maskulin mode inspireret af Napoleon, hvor halsbind og kravatter var en vigtig del af mandens stil.

Krydsklip mellem Dyrehavsbakken og Europa

Ørsted valgte at fortælle om sin epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme i breve affattet på latin, som han sendte til et halvt hundrede af Europas førende naturvidenskabsmænd. Men hvordan gør man det spændende i en tegneserie? Jo, man krydsklipper det med, at H.C. Ørsted tager en tur på Dyrehavsbakken.

H.C. Ørsted og Den Collinske Gård

Sussi fortæller om livet i Nyhavn, der på H.C. Ørsteds tid var centrum for Danmarks udenrigshandel og skibene, der sejlede på kolonierne i Indien, Afrika og Karibien. Her lå købmandsgårdene og pakhusene tæt. Ørsted var ven med Jonas Collin, hvis købmandsgård lå i Bredgade 4. Det var i Den Collinske Gård, at Ørsted boede med sin samling af videnskabelige instrumenter og holdt offentlige foredrag i begyndelsen af 1800-tallet.

Du kan se alle videoerne på Forlaget Eudors YouTube-kanal.

Læs mere om H.C. Ørsted og elektromagnetismen.

Bestil Ørsted tegneserien

Du kan læse mere om tegneserien “Ørsted” og bestille den her.

 

#HCØ2020 H.C. Ørsted elektromagnetisme 200 år
Events

Video: Arbejdet med Ørsted-tegneserien

tegneserie-ørsted-købTegneserien om H.C. Ørsted udkommer 22. juni. Det er første gang, Ørsteds liv fortælles som en tegneserie.

I tiden op til den store dag vil tegneseriens tre bagmænd, Sussi Bech, Ingo Milton og Jens Olaf Pepke Pedersen, i en række videoer fortælle om de tanker, der ligger bag den tegnede biografi om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd. Videoerne bliver offentliggjort på Forlaget Eudors facebookside og Youtube-kanal.

Halsbind og kravatter

I den første video, der blev lagt ud 19. maj, fortæller Sussi Bech om herremoden på H.C. Ørsteds tid, hvor på grund af den franske revolution havde forladt rokokotidens farverige mode pudderparykker og silkestrømper til fordel af en mere afdæmpet og maskulin mode inspireret af Napoleon, hvor halsbind og kravatter var en vigtig del af mandens stil.

Jakobinere, mareridt og guillotiner

I den næste video fortæller Ingo Milton om Ørsteds rejse til Paris i 1803 få år efter Den Franske Revolution, og hvordan beretningerne om revolutionen må have påvirket Ørsteds tanker, da han opholdt sig i Napoleons hovedstad.

Dårligt kendskab til Ørsted i udlandet

I den tredje video beretter Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space og initiativtager til tegneserien om Ørsted, at udlandets kendskab til H.C. Ørsted er ret mangelfuldt. Faktisk gav en anset britisk videnskabsformidler i en bog for nylig æren for opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme til den britiske videnskabsmand Maxwell, selv om dennes indsats lå 50 år efter Ørsteds opdagelse! Derfor er der brug for en tegneserie om Ørsted.

Karneval i Paris

Under sig ophold i Paris kastede Hans Christian Ørsted sig naturligvis også ud i byens store karneval. I sine breve fra 1803 skrev Ørsted begejstret hjem til sine venner i København om byens karneval, hvor alle var klædt ud – “et mandfolk som fruentimmer, et fruentimmer som mandfolk, en som jøde, en som neger, munk og så videre.”

Krydsklip mellem Dyrehavsbakken og Europa

Ørsted valgte at fortælle om sin epokegørende opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme i breve affattet på latin, som han sendte til et halvt hundrede af Europas førende naturvidenskabsmænd. Men hvordan gør man det spændende i en tegneserie? Jo, man krydsklipper det med, at H.C. Ørsted tager en tur på Dyrehavsbakken.

Der kommer flere videoer fra Sussi, Ingo og Jens Olaf frem mod udgivelsesdagen 22. juni.

Forudbestil Ørsted tegneserien

Frem til denne dato kan du bestille tegneserien i signeret udgave for kun 200 kr. inkl. forsendelse ved at skrive til oersted@eudor.dk

Du kan læse mere om tegneserien “Ørsted” her.

Events

A/B Mandagsvej: Ny tegneserie fra Sussi og Frank

“Det er vanskelige tider, og der er behov for adspredelse og humor. Derfor er det med stor stolthed, at Min-andelsbolig kan præsentere en ny tegneserie fra Frank Madsen og Sussi Bech: A/B Mandagsvej,” skriver andelsbolig-portalen min-andelsbolig.dk på sin facebookside.

“Nogle læsere vil kende Bech og Madsen fra Weekendavisens nu desværre lukkede stribe Ex Libris. Over et årti udviklede de et satirisk univers, der knyttede forfængelige forfattere og frustrerede forslagsarbejdere sammen med det samfund, der omgav dem. Vi håber, at et tilsvarende univers vil udvikle sig omkring A/B Mandagsvej. God satire kan tilføje en dimension, som nok så mange seriøse artikler aldrig kan matche.

Striberne vil i den kommende tid findes under nogle af artiklerne på vores site.”

tegneserie tegneserier tegneserien eks libris satire litteratur Finn Sysholm
Events

Eks Libris-serien udgivet som e-bøger!

Frank Madsens og Sussis satire-tegneserie “Eks Libris” har siden 2012 kunnet købes i trykt udgave, men først nu har der været tid og overskud til at forberede en digital udgivelse af serien.

Eks Libris tegneserie på ipad tablet digital Den er nu tilgængelig som e-bøger i EPUB3 fixed format, der gør dem velegnet til læsning på tablet. E-bøgerne kan købes via netboghandlere som f.eks. Liveboox, Saxo, Bogreolen, Plusbog og i Forlaget Eudors e-bogshop forlageteudor.ebog.dk

Eks Libris er 2 gange nomineret til Claus Deleuran Prisen i kategorien ”Danmarks bedste tegneserie”.

Nye forsider

I forbindelse med udgivelsen som e-bøger er alle seriens digitale bind blevet forsynet med forsider i nyt, forenklet design.

Selve striberne fremstår uændrede i forhold til de trykte udgaver.

Eudor førende med e-tegneserier i Danmark

Med udgivelsen af Eks Libris i digital udgave er Forlaget Eudor med ét slag blandt de førende forlag i Danmark, hvad angår e-tegneserier. I forvejen har forlaget udgivet Den Store Mis med de Store Kugler, Kurt Dunder i Afrika og Egtved Pigen i digital udgave og flere titler er på vej allerede i 2020.

Kun Lindhardt & Ringhof har med Rasmus Klump-serien flere digitale tegneserietitler på markedet, der fortsat domineres af printtitler.

tegneserie tegneserier tegneserien eks libris satire litteratur Finn Sysholm